Niels Bohr Institutet

Jan Thomsen, kvantefysiker

Mon, 04 Mar 2013 15:23:49 GMT

Ultra-præcise Atomure til kommunikation og navigation i rummet
Ved brug af moderne kvanteoptiske metoder er det muligt at anvende kolde atomer som ultra-præcise penduler i såkaldte atomure. Atomer nedkølet til meget lave temperaturer med laserlys og anbragt i optiske fælder danner basis for de mest præcise målinger, der nogensinde er foretaget i naturvidenskaben.

Idag kan vi definere sekundet med mere end 17 betydende ciffre, svarende til, at atomuret taber/vinder mindre end et sekund på 3 milliarder år. Udvikling af denne type atomure er instrumenter for de kommende års teknologiske udvikling indenfor felter som kommunikation og navigation i rummet, samt mulig observation af gravitationsbølger, som blev forudsagt af Ensteins specielle relativitetsteori, der publiceredes allerede i 1905.

John Renner Hansen, dekan, Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Mon, 04 Mar 2013 15:24:29 GMT

I 2013 er det 100-året for Niels Bohrs banebrydende atommodel, som udgjorde grundlaget for vores forståelse af atomerne og for den kvantemekaniske revolution. Med kvantemekanikken har vi kunnet forudsige en masse egenskaber ved stof, som senere er blevet brugt i et utal af ting, vi til daglig omgiver os med og som vi finder helt naturlige og uundværlige.

F.eks. er al elektronik, som findes i moderne apparater og lasere, baseret på Bohrs epokegørende opdagelser.

Soludbrud

Mon, 04 Mar 2013 15:38:47 GMT

Soludbrud optaget fra flere NASA satelitter

Professor Ignacio Cirac receives the Niels Bohr Institute Medal of Honour

Wed, 20 Feb 2013 11:30:05 GMT

Ignacio Cirac is the Director of the Max Planck Institute of Quantum Optics in Garching near Munich in Germany. He is being awarded the Niels Bohr Institute Medal of Honour in recognition of his truly outstanding contribution to the development of new theories about the future of information networks based on the laws of quantum mechanics.

"Ignacio Cirac is one of the pioneers in the quantum computing and quantum information theory and the Niels Bohr Institute wants to honour this very active and up and coming researcher with the Niels Bohr Institute Medal of Honour,” says Professor Robert Feidenhans'l, Director of the Niels Bohr Institute.

100-års jubilæum for Niels Bohrs Atommodel

Mon, 11 Feb 2013 15:24:07 GMT

Niels Bohrs atommodel revolutionerede fysikken, da den blev offentliggjort I 1913. Modellen var første holdbare beskrivelse af hvordan elektroner indgår i atomer.

Niels Bohrs geniale idé var at kvantisere atomet – en modig tanke, da verden ansås at være klassisk og ikke kvantiseret. Af den grund blev Niels Bohrs atommodel heller ikke anerkendt lige med det første. Men som årene gik blev verdens førende fysikere overbevist om modellens værdi. Først og fremmest fordi den løste to af datidens gåder, nemlig hvorfor atomer udstråler særlige farver lys under opvarmning samt hvorfor atomet ikke går til grunde, når det er sammensat af en positiv og negativ elektrisk ladning. I denne video markerer fysiker Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet og leder af Niels Bohr Arkivet, Finn Aaserud 100-året for atommodellen.

Produceret af: Experimentarium i samarbejde med Niels Bohr Arkivet
Produceret med støtte fra: Lundbeck Fonden.

100 years anniversary for Niels Bohr's Atomic Model

Mon, 11 Feb 2013 15:37:20 GMT

Niels Bohr’s model of the atom revolutionized physics when it was published in 1913. The model was the first consistent description of how electrons contributed to constitute matter.

The ingenious idea Niels Bohr used in his model was to quantize the atom – a brave idea as the world was considered classical and not quantized. As a result Niels Bohr’s model of the atom was not generally accepted at first. But eventually leading physicists of the time became convinced of its value. Mainly because it solved two mysteries, namely: why atoms radiated certain colours of light when heated and why the atom consisting of a positive as well as a negative electrical charge did not self-destruct. In this video physicist Troels C. Petersen from the Niels Bohr Institute and director of the Niels Bohr Archive Finn Aaserud celebrate the 100 years of the atomic model.

Produced by: Experimentarium in corporation with the Niels Bohr Archive.
Produced with support from: The Lundbeck Foundation

Isens Hemmeligheder, del 5

Wed, 23 Jan 2013 15:26:54 GMT

Det er sidste feltsæson af NEEM iskerneboreprojektet i det nordvestlige Grønland. Forskerne har nu boret iskerner gennem næsten hele den 2½ kilometer tykke indlandsis. De nærmer sig grundfjeldet og de sidste 250 meter af indlandsisen, der kan indeholde epokegørende viden om fortidens varme klima for mere end 115.000 år siden. De nærmer sig afgørelsens time.

Følg forskerne i jagten på epokegørende ny viden om den forrige varmeperiode, Eem-tiden for 130.000-115.000 år siden. Viden om fortidens varme klima kan være med til at opklare, hvad vi har i vente, nu hvor vi står overfor en global opvarmning.

Jørgen Peder Steffensen, Iskerneforsker

Wed, 23 Jan 2013 13:41:51 GMT

På sporet af bratte klimaændringer
Jørgen Peder Steffensen beretter om det detektivarbejde, som er gået forud for opdagelsen af, at Istiden sluttede fra det ene år til det næste. I forskningen indgår tyske ege- og fyrretræer, danske søer, moser og teglgrave, kinesiske og østrigske drypsten, tyske vulkankratere, koraller fra Bahamas, mudder fra bunden af Atlanten og - ikke mindst - indlandsis fra Grønland og Antarktis.

Svend Funder, geolog, Statens Naturhistoriske Museum

Wed, 23 Jan 2013 14:31:16 GMT

Naturen i Europa under fortidens varme klima
Hvordan var naturen på Jorden under den varme Eem-tid for 125.000 år siden? Det var en intens mellemistid med elefanter i Europa, og i Danmark var der store pattedyr som næsehorn og skovelefanter. Geografien var anderledes, Jylland var en ø, og man har fundet spor af mennesker.

Dorthe Dahl-Jensen, Iskerneforsker

Wed, 23 Jan 2013 13:57:43 GMT

Fortidens varmere klima
De videnskabelige undersøgelser af iskernerne fra NEEM-iskerneboreprojektet på Grønland giver hel ny viden om fortidens varme klima. Forskningen viser desuden, hvad et varmere klima medførte af smeltning af iskapperne og højere vandstand i verdenshavene.

Foredrag med Eske Willerslev, GeoGenetiker

Wed, 23 Jan 2013 14:45:52 GMT

DNA afslører fortidens liv i Grønland
Under den kilometer tykke iskappe på Grønland har man kunnet udvinde DNA-rester, som er omkring 2 mio. år gamle og man har kunnet rekonstruere naturen på Grønland fra en tid med skove og et rigt naturliv.

Foredrag med atomfysiker Jan W. Thomsen

Fri, 04 Jan 2013 12:27:57 GMT

Ultra-præcise Atomure til kommunikation og navigation i rummet

Ved brug af moderne kvanteoptiske metoder er det muligt at anvende kolde atomer som ultra-præcise penduler i såkaldte atomure. Atomer nedkølet til meget lave temperaturer med laserlys og anbragt i optiske fælder danner basis for de mest præcise målinger, der nogensinde er foretaget i naturvidenskaben.

I dag kan vi definere sekundet med mere end 17 betydende ciffre, svarende til, at atomuret taber/vinder mindre end et sekund på 3 milliarder år. Udvikling af denne type atomure er instrumenter for de kommende års teknologiske udvikling indenfor felter som kommunikation og navigation i rummet, samt mulig observation af gravitationsbølger, som blev forudsagt af Ensteins specielle relativitetsteori, der publiceredes allerede i 1905.

Foredrag med John Renner Hansen, professor, dekan

Wed, 19 Dec 2012 13:43:16 GMT

Niels Bohrs banebrydende atommodel
I 2013 er det 100-året for Niels Bohrs banebrydende atommodel, som udgjorde grundlaget for vores forståelse af atomerne og for den kvantemekaniske revolution. Med kvantemekanikken har vi kunnet forudsige en masse egenskaber ved stof, som senere er blevet brugt i et utal af ting, vi til daglig omgiver os med og som vi finder helt naturlige og uundværlige. F.eks. er al elektronik, som findes i moderne apparater og lasere, baseret på Bohrs epokegørende opdagelser.

Niels Bohr, fysiker (1885 - 1962)

Thu, 17 Jan 2013 13:11:09 GMT

Bohr-filmen, der er produceret med støtte fra NordeaFonden, er én af en række film om kendte danskere, der ligger begravet på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København.
Filmene kan opleves "on the spot" på kirkegården, hvor de pågældende personer er begravet.

Produceret af: Story Field for Kulturcentret Assistens
Produceret med støtte fra: Nordea
Varighed: 05:35

Brian Møller Andersen

Tue, 13 Nov 2012 12:09:51 GMT

Brian Møller Andersen, der er lektor i faststoffysik på Niels Bohr Institutet har fået 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til forskning i nye super superledende materialer.

Superledning betyder, at et materiale kan lede strøm uden modstand, og der er dermed ingen tab af elektrisk strøm, som i et almindeligt ledende materiale.

Produceret af: Experimentarium for Lundbeckfonden

Anja Andersen, Astrofysiker, Niels Bohr Institutet: Meteoritter

Mon, 12 Nov 2012 14:37:26 GMT

Meteoritter kan fortælle om solsystemets dannelse og dannelse af planeter generelt. En sjælden type af meteoritter indeholder små mængder (0,1%) af mineraler, der er dannet uden for solsystemet, før solsystemet blev dannet. Ved at studere disse støvkorn har vi fået adgang til vigtig ny viden om, hvordan solsystemet er blevet dannet, samt hvordan stjerner udvikler sig i deres sidste livsfaser.

Johan Fynbo, Astrofysiker, Niels Bohr Institutet: Dannelsen af de første...

Mon, 12 Nov 2012 14:36:39 GMT

Johan Fynbo arbejder med observationer af de første galakser, som blev dannet efter Big Bang - fra de første små ansamlinger, der langsomt kollapsede på grund af tyngdekraften og som derefter dannede større strukturer. Den proces er stærkt afhængig af en dominerende, men ukendt form for stof – mørkt stof.

Jes Jørgensen, Astrofysiker, Niels Bohr Institutet: Livets byggesten omkring...

Mon, 12 Nov 2012 14:28:39 GMT

Liv er bygget op af en række komplicerede organiske molekyler, som blandt andet består af sukkerstoffer. Astronomer fra Niels Bohr Institutet har nu observeret et simpelt sukker-molekyle i gassen omkring en ung stjerne, og fundet viser, at livets byggesten var tilstede allerede under planetdannelsen.

Foredrag med Kristian Pedersen, astrofysiker, Niels Bohr Institutet

Fri, 09 Nov 2012 10:37:32 GMT

Mørkt stof og Euclid satellitten
Det lysende, ʹalmindeligeʹ, stof i universet som udgør planeter, stjerner og gas, er kun en lille del af alt stof. Observationer viser, at bevægelsen af stjerner og galakser er styret af langt større mængder ʹmørkt stofʹ, der fungerer som den ʹkosmiske limʹ, som holder sammen på galakser og galaksehobe. I de næste år vil det mørke stofs egenskaber blive kortlagt ved at kombinere observationer fra kikkerter på Jorden og i rummet samt med partikelfysik-eksperimenter på LHC ved CERN. Samtidig har det vist sig, at universets udvidelse går hurtigere og hurtigere på grund af tilstedeværelsen af 'mørk energi', der fungerer som en slags 'anti-tyngdekraft'. Først med opsendelsen af den europæiske Euclid satellit forventes et stort fremskridt i forståelsen af mørk energi.

Exoplanets

Wed, 10 Oct 2012 10:38:47 GMT

Is Earth unique or just one of many habitable planets? Can we find evidence of life elsewhere? These questions have occupied mankind for centuries, but it's just fifteen years ago, the first planet around a Sun-like star outside our own solar system was discovered. Now we know thousands of such "exoplanet" systems, most of which are totally different from our own solar system. Observations of exoplanets gives interesting information about the planetary atmospheres and possible signs of life. The program shows how to find exoplanets by NASA's Kepler space mission, whose unique accurate measurements allows to find planets as small as Earth.

Produced with support from Marie and MB Richters Foundation
Duration:

Cosmic Explosions: Supernova - exploding stars and gamma-ray bursts

Wed, 10 Oct 2012 10:31:04 GMT

Danish astronomers are among the world leaders in the quest for cosmic explosions. Cosmic explosions such as supernovae and gamma-ray bursts play a very important role in modern astronomy. It is thanks to these extreme events that we have discovered the accelerating expansion of the Universe and found the first objects that formed after the Big Bang.

Produced with support from Danish Agency for Science and Innovation, Space Science

Kosmiske eksplosioner: Supernova – eksploderende stjerner og gammaglimt

Wed, 10 Oct 2012 09:55:39 GMT

Danske astronomer er blandt de førende i verden i jagten på kosmiske eksplosioner. Kosmiske eksplosioner så som supernovaer og gamma-glimt spiller en meget vigtig rolle i moderne astronomi. Det er takket være disse ekstreme begivenheder at vi har opdaget den accelerende udvidelse af Universet og fundet de første objekter, der blev dannet efter Big Bang.

(empty)

Thu, 04 Oct 2012 08:36:26 GMT

Holger Bech Nielsens aftrædelsesforelæsning 31. august 2012

Wed, 19 Sep 2012 11:44:49 GMT

My adventures in the world of Physics

Holger Bech Nielsen (born August 25, 1941) has been for many years a professor in theoretical particle physics at NBI, where he started working in 1973, and is since Sept. 1, 2011 professor emeritus, still highly engaged in research.

He has conceived numerous original contributions in theoretical particle physics, and is one of the originators of string theory, which continues to be a very active research area worldwide. Many concepts in high energy physics are named after him, such as the Nielsen-Olesen vortex, the Nielsen-Ninomiya no-go theorem and the Koba-Nielsen variables in string theory.

He has received the highly esteemed Humboldt prize for his scientific work, is member of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters and the Norwegian Acadamy of Sciences and Letters. Furthermore, he has been extremely active in popularizing science at many levels.

ESO - eso1234a

Tue, 28 Aug 2012 13:10:55 GMT

Neem ice core camp

Tue, 17 Jul 2012 11:50:32 GMT

Tyler Jones, University of Colorado, takes you on a free ride round the NEEM camp 2011.

Mørkt Stof

Thu, 28 Jun 2012 11:13:15 GMT

Universet består ikke kun af de synlige himmellegemer som stjerner, planeter og galakser – der er også en stor mængde usynligt stof derude, mørkt stof. Det vekselvirker ikke med lys og spores kun via dets tyngde-påvirkning af omgivelserne. Ved at studere dynamikken af stjerner, galakser og den varme gas mellem galakserne i galaksehobe kortlægges mængden og den rumlige fordeling af mørkt stof.

Solstorme og rumvejr

Thu, 28 Jun 2012 11:01:28 GMT

Solen er netop i disse år på vej ind i sin næste aktive periode, som topper i 2013. Den eksplosive magnetiske aktivitet, kaldet solstorme påvirker Jorden. Kraftige solstorme kan give fejl i elnettet og endda sammenbrud. Solstormene er også en sundhedsrisiko for astronauter på grund af den kraftige kosmiske stråling. Ny forskning undersøger, om der er en sammenhæng mellem Jordens globale klima og Solens magnetiske aktivitet ved at kosmiske partikler kan trænge dybere ind i Jordens atmosfære og danne flere skyer og dermed bidrage til variationer i Jordens varmebalance.

Medvirkende: Jacob Trier Frederiksen, astrofysiker, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet
Produceret af The Compound for Niels Bohr Institutet

Solar Storms

Thu, 28 Jun 2012 10:59:22 GMT

The sun is precisely in these years, moving into its next active period, which peaks in 2013. The explosive magnetic activity, called Solar storms affect the Earth. Powerful Solar storms can cause errors in the powergrid and even collapse. Solar storms are also a health risk to astronauts due to the strong cosmic radiation. New research investigates whether there is a connection between the Earth's global climate and the solar magnetic activity by cosmic particles that can penetrate deeper into the Earth's atmosphere and produce more clouds and thus contribute to variations in the Earth's heat balance.

Jacob Trier Frederiksen, astrophysicist, Astrophysics and Planetary Science, Niels Bohr Institute
Produced by The Compound for the Niels Bohr Institute

Dannelse af solsystem med planeter

Fri, 22 Jun 2012 12:59:34 GMT

Stjerner dannes af store skyer af gas og støv, der fortættes og til sidst bliver så kompakt, at den i midten kollapser til en kugle af gas, hvor trykket opvarmer stoffet, så der opstår en glødende gas-kugle – en stjerne. Resterne af gas- og støvskyen roterer som en skive omkring den nydannede stjerne, og i denne roterende støvsky begynder stofferne at samle sig og danne større og større klumper. Klumperne vokser og langsomt dannes de første småplaneter, der vokser videre og til sidst bliver til planeter.

Produceret af: MediaFarm ApS for Niels Bohr Institutet
Varighed: 1 minut

Formation of solar system with planets

Fri, 22 Jun 2012 12:58:53 GMT

Star are formed by gas and dust clouds, which becomes more and more dense in the center and eventually becomes so compact that it collapses into a ball of burning gas - a star is born. The remnants of the gas and the dust cloud rotate in a disc around the newly formed star and the elements begin to accumulate into larger and larger clumps.The clumps grow and gradually the first small protoplanets are formed. They grow and become planets. A new solar system with planets is formed.
Produced by: MediaFarm Aps for the Niels Bohr Institute
Duration: 1 minute

Formation of solar system with planets

Wed, 13 Jun 2012 18:19:23 GMT

Produced by: MediaFarm Aps for the Niels Bohr Institute
Duration: 1 minute

Dannelse af solsystem med planeter

Wed, 13 Jun 2012 18:20:56 GMT

Produceret af: MediaFarm ApS for Niels Bohr Institutet
Varighed: 1 minut

Interview with astrophysicist Lars Buchhave

Wed, 13 Jun 2012 18:28:09 GMT

Exoplanet Animation

Wed, 16 May 2012 15:23:51 GMT

Eksoplanet animation

Wed, 16 May 2012 15:23:29 GMT

Interview with astrophysicist Uffe Gråe Jørgensen

Wed, 16 May 2012 15:21:10 GMT

Interview with astrophysicist Jens-Kristian Krogager

Wed, 16 May 2012 13:01:36 GMT

NASA Mission - Mars Science Laboratory

Tue, 15 May 2012 15:22:47 GMT

The rocket was launched on the 26th of November 2011 and the rover, Curiosity, will land on Mars on the 5th of August, US time (equivalent to 8 in the morning on the 6th of August Danish time). The Rover will land in a large crater, Gale, on the border between the northern and southern hemispheres. The film shows the probe’s way through the Mars atmosphere and the landing of the rover, Curiosity. The rover, Curiosity, has the size of a Mini Cooper car. It weighs almost 900 kg and has 75 kg instruments on board to investigation of soil sediments and organic compounds, a nessesary condition for life.

NASA Mission - Mars Science Laboratory

Tue, 15 May 2012 15:18:44 GMT

Raketten blev sendt ad sted den 26. november 2011 og roveren, Curiosity, skal lande på Mars den 5. august, amerikansk tid (svarende til kl. 8 om morgenen den 6. august dansk tid). Roveren skal lande i et stort krater, Gale, på kanten mellem den nordlige og sydlige halvkugle. Filmen viser sondens vej gennem Mars-atmosfæren og landingen af roveren, Curiosity på Mars. Curiosity er på størrelse med bilen Mini Cooper. Den vejer næsten 900 kg og har 75 kg instrumenter ombord til bl.a. undersøgelser af jordens sedimenter og organiske forbindelser, som er en af betingelserne for liv.

Længde 05:41

Foredrag med John Renner Hansen: Dansk deltagelse i CERN

Thu, 19 Apr 2012 13:09:06 GMT

Dansk deltagelse i CERN
John Renner Hansen, professor, Niels Bohr Institutet

For at undersøge, hvad universets mindste bestanddele bestod af i de første millisekunder efter Big Bang for 13,7 milliarder år siden, og hvilke kræfter, der binder dem sammen, skal forskerne bruge de allerstørste eksperimenter. Det foregår i store internationale forskningsprojekter som CERN. CERN går helt tilbage til 1954 og er et stort efterkrigsprojekt, som Bohr var initiativtager til som et led i samarbejde i Europa. Danmark har siden da deltaget stærkt og været med helt i front i forskningen, der har ført til mange nye opdagelser.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2012
Varighed: 15:26

Jens Jørgen Gaarhøje i Danskernes Akademi: Universets Ursuppe

Thu, 26 Apr 2012 12:23:51 GMT

Universets Ursuppe
Jens Jørgen Gaardhøje, professor, Niels Bohr Instituttet

ALICE er et af verdens største projekter, som forsker i universets fundamentale gåder. Eksperimenterne foregår i atomacceleratoren på CERN i Schweiz. I to felt-sæsoner har forskerne udført deres eksperimenter på CERN, og de har fået mange nye data. I ALICE-eksperimentet er det universets ursuppe – dvs. de allerførste millisekunder efter Big Bang, de forsøger at opklare.

Foredrag med partikelfysiker Troels Petersen: Jagten på Higgs-partiken

Fri, 20 Apr 2012 10:39:30 GMT

En af de gåder, som forskerne på CERN forsøger at opklare er, hvad der giver alting masse og vægt. Partikelfysiker Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet fortæller her, hvordan forskerne i mange år har arbejdet med en teori om en særlig partikel - Higgs-partiklen

Sorte Huller med Kristian Pedersen

Wed, 11 Apr 2012 09:00:00 GMT

Sorte huller er de mest ekstreme objekter i universet. De vejer det samme som Solen eller mere, men har de ingen udstrækning. Det giver dem en tyngdekraft så stærk, at end ikke lys kan undslippe fra dem.
Medvirkende: Kristian Pedersen, astrofysiker, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet og leder af Space Science Center, Københavns Universitet.

Video: Kulturnat 2011 på Niels Bohr Institutet

Mon, 26 Mar 2012 10:00:00 GMT

På Kulturnatten 2011 var der igen åbent hus på Niels Bohr Institutet. De næsten to tusinde fremmødte gæster kunne opleve fysikkens spændende verden og høre om alt - fra fremtidens nanoteknologi til hot nyt fra CERN og universets tidlige udvikling. Der var mulighed for at se laboratorierne, og de yngre gæster kunne opleve sjov og leg med fysik.

Foredrag med teoretisk fysiker Kim Splittorff

Mon, 12 Mar 2012 10:00:00 GMT

Kvarker i det tidlige univers

I øjeblikkene efter Big Bang var universet domineret af en cocktail eller ursuppe bestående af frie kvarker og gluoner. Denne cocktail fik dog hurtigt en ganske anden karakter. Kvarkerne og gluonerne fandt sammen i de tæt bundne partikler, der dominerer vores univers idag. Det er de partikler, der er atomernes og stoffernes byggesten. Men idet kvarker og gluoner blev tæt bundet sammen i partikler, blev deres fysiske egenskaber skjult. På CERN prøver man med enorm stor kraft at smadre atomkerner mod hinanden for at skabe en tæt og varm tilstand af kernernes fundamentale elementarpartikler og studere dem i store detektorer. Også teoretisk kræver det forskernes ypperste for at beregne kvarkernes egenskaber og forstå deres fysik.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 26:27 min.

Universe of Physics - Episode 3: Big Bang Until Now

Wed, 07 Mar 2012 13:47:43 GMT

Stjernestøv

Fri, 16 Mar 2012 14:47:30 GMT

Når stjernerne eksploderer og dør, bliver stofferne skudt ud i universet som store skyer af gas og støv. Alt det støv samler sig efterhånden i klumper og bliver til nye stjerner og planeter. Ved at kombiner astrofysiske observationer af kosmisk støv i universet med forsøg i laboratoriet kan forskerne opklare, hvad støvet består af og hvordan det bliver til nye planeter - og liv.

Medvirkende: Anja Andersen, astrofysiker Niels Bohr Institutet
Varighed: 07:18

Universe of Physics - Episode 4: The Invisible Universe

Fri, 09 Mar 2012 14:07:06 GMT

We live in an era of science, and we know an incredible lot about our world. But there are still three unanswered questions to our fundamental understanding of the universe. How do particles in the standardmodel acquire mass? What does the dark matter in our universe consist of? And what makes the expansion og the universe accellerate?

Length: 11:14
Produced by The Compound for The Niels Bohr Institute 2012
Produced with support from the Danish Agency for Science, Technology and Innovation

Universe of Physics - Part 2: CERN - The Physicists' Workshop

Tue, 06 Mar 2012 14:44:54 GMT

How do physicists investigate the smallest components in the universe?
A hair is usually a million atoms thick, and the particles which atoms consist of are much smaller. To investigate the smallest components in our universe we actually need to build huge workshops. On CERN physicists have build the worlds largest particle accellerator (Large Hadron Collider) where millions of protons are smashed togeather in search of the univers’ smallest components. In this episode of Universe Of Physics Particle Physicist Troels Petersen shows you how CERN and the Large Hadron Collider work.

Length: 12:32
Produceret by The Compound for The Niels Bohr Institute 2012
Produced with support from the Danish Agency for Science, Technology and Innovation

Universe of Physics - Episode 1: The Laws Of The Universe

Mon, 05 Mar 2012 09:00:00 GMT

Fysikkens Univers - Del 4: Det Usynlige Univers

Thu, 08 Mar 2012 14:41:10 GMT

Vi lever i videnskabens tidsalder, og vi ved utrolig meget om vores verden. Men fysikerne forsøger stadig at besvare tre store spørgsmål, ift. vores fundamentale forståelse af universet. Hvordan får partiklerne i standardmodellen masse? Hvad består det mørke stof i universet af? Og hvad får universets udvidelse til at accelerere? Se med når partikelforsker Troels Petersen forklarer hvor langt vi er i at besvare disse tre fundamentale spørgsmål.

Varighed: 10:21 min.
Produceret af The Compound for Niels Bohr Institutet 2012
Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen

Fysikkens Univers - Del 3: Fra Big Bang Til Nu

Wed, 07 Mar 2012 12:30:41 GMT

Vores univers er ikke uendeligt og det har ikke været der for evigt. Vi ved efterhånden utrolig meget om vores univers – vi kender endda universets skæbne. Men der er stadig mange uløste gåder. For at forstå vores univers bedre, undersøger fysikerne universets begyndelse – Big Bang. Tag med partikelfysiker Troels Petersen på en rejse fra universets fødsel til nu.

Varighed: 13:04 min.
Produceret af The Compound
for Niels Bohr Institutet Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen
Niels Bohr Institutet 2012

Fysikkens Univers - Del 2: CERN - Fysikernes Værksted

Tue, 06 Mar 2012 12:18:36 GMT

Hvordan undersøger fysikerne universets mindste bestanddele? Et hår er typisk en million atomer tykt og partiklerne inde i atomet er mange gange mindre end atomet selv. For at undersøge verdens mindste byggesten skal man bruge verdens største værksted. På CERN har fysikerne bygget verdens største partikelaccelerator (Large Hadron Collider), hvor man smadrer protoner ind i hinanden for at nå ind til universets mindste bestanddele.

Varighed: 10:53 min.
Produceret af The Compound
for Niels Bohr Institutet Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen
Niels Bohr Institutet 2012

Fysikkens Univers - Afsnit 1: Universets Love

Mon, 05 Mar 2012 09:29:47 GMT

Hvad er universets mindste byggesten? Siden antikken har man haft teorien om at verden er opbygget af atomer, eller atomos på græsk – hvilket betyder en udelelig. Inden for det seneste århundrede er man kommet langt tættere på universets mindste bestanddele. Tag med partikelfysiker Troels Petersen på en svimlende rejse i jagten på verdens ultimative byggesten.

Varighed: 11:18 min.
Produceret af The Compound
for Niels Bohr Institutet Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen
Niels Bohr Institutet 2012

Lecture with Nobel Prize winner Andre Geim

Mon, 20 Feb 2012 10:35:22 GMT

Andre Geim was awarded with The Niels Bohr Institute Medal of Honour in 2011. This is the lecture he gave at the award ceremony.

Produced by: The Niels Bohr Institute and The Compound, 2011
Length: 43:00 minutes

Foredrag med nanofysiker Thomas Sand Jespersen

Mon, 20 Feb 2012 10:34:13 GMT

Krumt kulstof til fremtidens elektronik
Kulstof er et fantastisk alsidigt stof. En ny videnskabelig opdagelse baner vejen for en hidtil uset kontrol over elektronernes spin og kan få stor betydning i anvendelser indenfor spin-baseret nano-elektronik.

Produceret af Niels Bohr Institutet 2011

Foredrag med partikelfysiker Stefania Xella

Fri, 10 Feb 2012 13:25:46 GMT

Jagten på Gud-partiklen - Higgs'en

At opdage den hemmelige kode i naturen på sit mest fundamentale niveau, har flere tusinde fysikere fra hele verden arbejdet sammen om og opbygget den største partikel accelerator til dato: Large Hadron Collider. Blandt de 1.000 millioner partikelkollisioner per sekund, som sker i LHC, så prøver fysikerne at fange et glimt af eksistensen af en bestemt partikel, Higgs-partiklen. Denne partikel er forudsagt af teorien, men den har endnu ikke vist sig at eksistere. Hvis den findes, så kan vi forklare, hvordan massen af de grundlæggende partikler kommer omkring, og hvordan symmetrien mellem kræfter i det tidlige univers var brudt, og hvordan den verden, som vi ser det i dag, kom til at eksistere.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 22:35 min.

Foredrag med biofysiker professor Mogens Høgh Jensen

Fri, 10 Feb 2012 13:22:39 GMT

Livsvigtig cellekommunikation

Forskning i cellernes kommunikationsnetværk kan øge forståelsen af sygdomme og medicin. En celle bliver konstant beskadiget, og inde i cellen starter der et kompliceret netværk af kommunikation mellem proteiner og gener for at reparere skaden. I de fleste tilfælde bliver skaden repareret, og ellers skal cellen helst slå sig selv ihjel. Hvis det fejler, kan der opstå sygdomme som f.eks. kræft. Biofysikerne forsker i de komplicerede kommunikationsnetværk, og forståelsen af sygdomsprocesser vil kunne udnyttes til nye lægemidler.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 27:11 min.

Foredrag med professor Reinhardt Møbjerg Kristensen

Fri, 10 Feb 2012 13:19:38 GMT

Et foredrag om Bjørnedyr

De mikroskopiske bjørnedyr kan tåle de mest ekstreme forhold. De mindre end én millimeter små dyr kan klare temperaturer på op til 110 graders varme og ned til minus 272 graders kulde. De kan vækkes til live efter mange års udtørring og de kan tåle at blive sendt ud i rummet og blive udsat for kosmiske stråling. De egenskaber kan måske udnyttes i lægevidenskaben.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 18:08 min.

Foredrag med professor Jens Jørgen Gaardhøje

Fri, 10 Feb 2012 13:17:21 GMT

Kunne kernefusion være svaret på energikrisen?

Verdens behov for energi er så umættelig, at investeringer i fx grøn energi slet ikke kan følge med.

En oplagt løsning kunne derfor være at prøve at efterligne stjernernes energiproduktion, der sker ved en fusionsproces.

Professor i partikelfysik Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet gennemgår i forelæsningen grundprincipperne i hhv. fission- og fusionsprocesserne.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 24:34 min.

Foredrag med kvantefysiker Anders Søndberg Sørensen

Fri, 10 Feb 2012 13:16:46 GMT

Kvantekommunikation

Kvantemekanikken er berømt og berygtet for sine besynderlige og paradoksale effekter. Hvis man lagrer information i former af bits i enkelte atomer, begynder informationen at opføre sig på denne besynderlige kvantemekaniske facon. Forskere på Niels Bohr Institutet arbejder på at udnytte denne besynderlige opførsel til f.eks. at lave kraftigere computere. (Kvante- informations-lagring er et nødvendigt element i fremtidens kvante-kommunikationsnetværk.)

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 22:24 min.

Foredrag med Ph.d. Anders Tranberg

Fri, 10 Feb 2012 12:49:09 GMT

Einsteins almene relativitetsteori
- og dens betydning for astrofysik og kosmologi.

Einsteins almene relativitetsteori er Albert Einsteins mest fundamentale og originale bidrag til den moderne fysik.

Ph.d. Anders Tranberg fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan den efter snart 100 år stadig står uantastet af eksperimenter og observationer.

Samtidig beskriver den universets fødsel og udvikling, sorte huller og - i princippet i hvert fald - tidsmaskiner.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 20:04 min.

Foredrag med professor Jens Jørgen Gaardhøje

Thu, 09 Feb 2012 14:33:31 GMT

Ur-universets kvark-gluon plasma
I eksperimenterne ved LHC-acceleratoren på CERN skaber forskerne et "mini Big Bang", hvori ur-universets tilstand genskabes i en brøkdel af et sekund. Ved at kollidere atomkerner med kolossal stor energi genskabes den tilstand, som universet befandt sig i, inden der fandtes atomkerner, atomer og hele den verden, vi kender i dag. Ur-universet bestod af et plasma af frie kvarker og gluoner, der endnu ikke var blevet bundet i de nuværende kernepartikler. Forskerne prøver at udforske kvark-gluon tilstanden og den stærke kernekraft ved at genskabe ur-universet tilstand ved temperaturer på over 1000 millarder grader.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 41:02 min.

Foredrag med professor Poul Henrik Damgaard

Thu, 09 Feb 2012 14:32:20 GMT

Einsteins specielle relativitetsteori
- og dens indflydelse på moderne fysik.
Einstens specielle relativitetsteori revolutionerede vor forståelse af rum og tid. En af de mest dramatiske konklusioner er, at tid ikke er absolut.

Professor Poul Henrik Damgaard fra Niels Bohr Institutet fortæller om de dybere konsekvenser af teorien, hvoraf nogle først bliver forstået i netop disse år.

Som eksempel herpå beskrives, hvorledes den specielle relativitetsteori på en overraskende måde knytter tråde til almen relativitetsteori, som beskriver tyngdekraften.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 21:18 min.

Viden om fortidens klima

Thu, 09 Feb 2012 14:32:12 GMT

Foredragsholder: Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

For 11.700 år siden sluttede den seneste istid. Jordens klima har siden været varmt. Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet fortæller i denne forelæsning, hvordan målinger fra grønlandske iskerner fortæller os, at vi lige nu er i en mellemistidsperiode.

Går vi længere tilbage i tiden, var Jorden i den forrige varme mellemistid varmere end den nuværende. Målingerne fra Grønlands iskerner fortæller os, at der var 5-6 grader varmere over Grønland i denne klimaperiode, der bliver kaldt Eem-perioden., som var langt mere dramatiske end de klimaændringer, vi oplever i dag.

Produceret af: DR2, Danskernes Akademi
Varighed: 23:14 min.

Klimaet under den sidste istid

Thu, 09 Feb 2012 14:29:57 GMT

Foredragsholder: Anders Svensson, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

Iskernerne fra Grønland giver forskere mulighed for at sige noget om klimaet under istiden. Dengang var klimaændringerne noget voldsommere, end de er det i dag - under mellemistiden. Iskerneforsker Anders Svensson fra Niels Bohr Institutet forelæser. Forelæsningen varer 19:40 min.

Iskerner kan dateres ved årlagstælling, omtrent på samme måde som træer dateres ved tælling af årringe. Derved kan den grønlandske klimahistorie kortlægges år for år mere end 60.000 år tilbage i tiden.

Iskerneforsker Anders Svensson fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan iskernerne afslører voldsomme og hurtige klimaændringer under istiden, som var langt mere dramatiske end de klimaændringer, vi oplever i dag.

Produceret af: DR2, Danskernes Akademi
Varighed: 19:40 min.

Vulkanudbrud og historiske begivenheder

Thu, 09 Feb 2012 13:08:13 GMT

Foredragsholder: Jørgen Peder Steffensen, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

Særlige lag i iskernerne fra Grønland bidrager til fortællingen om store begivenheder i menneskets historie.

Iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan man i NGRIP-iskernen fra Grønland, har kortlagt de seneste 60.000 års nedbør, år for år. Det har gjort det muligt at spore og tidsfæste pludselige og voldsomme begivenheder som vulkanudbrud og klimaændringer. Iskernerne kan derfor tilføje ny viden til en række historiske og forhistoriske hændelser, som har påvirket mennesket.

Kendte, historiske vulkanudbrud, som Laki i Island 1783 og Vesuv år 79 findes som lag af syre og aske i isen. Mindre kendte er vulkanerne i 1601 og 934. I forhistorisk tid er spor fra flere vulkanudbrud og klimaændringer med til at anskue myter og beretninger i et helt nyt lys.

Nogle af lagene i isen kan være med til at påvirke arkæologernes fortolkning af, hvornår og hvordan stenalderfolk vandrede ind i Europa efter istiden

Produceret af: DR2, Danskernes Akademi
Varighed: 19:59 min.

Bratte klimaændringer: Når klimaet skifter spor

Thu, 09 Feb 2012 11:15:24 GMT

Foredragsholder: Sune Olander Rasmussen, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

I iskerner fra Grønland kan man se tegn efter bratte ændringer i fortidens klima. I iskernerne identificeres lag af fortidens nedbør, der gør det muligt at følge klimaets skiften år for år langt tilbage i istiden.

Iskerneforsker Sune Olander Rasmussen fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan man på disse lag kan se, at istidens klima skiftede frem og tilbage mellem fundamentalt forskellige tilstande, nogle gange i løbet af ganske få år.

Lagene i isen giver også vink om, hvor årsagen til disse ændringer skal findes.

Produceret af: DR2, Danskernes Akademi
Varighed: 24:16 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:33:42 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 2: Troels Petersen (lektor, Partikelfysik)

Udforskning af vores usynlige univers
I år startede verdens største videnskabelige instrument, partikel-acceleratoren LHC, ved det europæiske center for partikelfysik, CERN. Dette gør os i stand til at afdække naturens dybeste mysterier og studere partiklernes verden på et hidtil ukendt niveau. Universet har vist sig at bestå af mørkt stof (23%), mørk energi (73%) og atomer og andet (4%).

Mørkt stof menes at udgøres af en endnu ukendt type partikler fra Big Bang, og med opstarten af CERNs LHC accelerator starter nu jagten på mørkt stof i ATLAS-eksperimentet

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 26:21 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:32:38 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 4: Lars Buchhave (Postdoc, astrofysiker, exoplaneter)

Formørkende exoplaneter
Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på eksistensen af liv andetsteds? Disse eksistentielle spørgsmål har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot femten år siden, den første planet omkring en sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. Hvordan bekræfter og karakteriserer man formørkende exoplaneter fra tre af verdens førende eftersøgnings-programmer.

Det vigtigste er NASAs nye rummission Kepler, hvis enestående nøjagtige målinger tillader at finde planeter så små som Jorden.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 27:49 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:31:40 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 3: Johan Fynbo (lektor, Dark Cosmology Centre)

Universets Dark Ages
I disse år er astrofysikerne ved at nå frem til observationerne af de allerførste galakser, der blev dannet efter Big Bang, og Johan Fynbo vil beskrive, hvor forskningsfronten ligger i dag, og hvilke gennembrud vi kan forvente i løbet af de næste 10 år.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 28:39 min.

Big Bang - Teorien for det hele

Wed, 08 Feb 2012 15:30:44 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 1: Holger Bech Nielsen (professor, teoretisk højenergifysik)

Big Bang - Teorien for det hele
Fysikerne vil gerne kunne beskrive universets fundamentale love, men der er uopklarede gåder, som ikke kan beskrives med Standard Modellen. Hør om Higgs partiklen og sort stof og andre teorier om strenge, random dynamics og symmetrier i naturen.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 27:43 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:41:14 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 8: Minik Rosing (professor, Geologisk Museum)
Jordens tidlige klima og liv

Klimaets udvikling på den tidlige Jord har haft stor indflydelse på betingelserne for, at livet kunne etablere sig på Jorden. Vi har mulighed for at studere Jordens overflademiljøer gennem de næsten fire milliarder år, vi har geologiske aflejringer fra. Vi kan derfor også få et indblik i, hvordan Jordens klima har udviklet sig over lange geologiske tidsrum. Det viser sig, at klimaet har været påfaldende stabilt, når man tager i betragtning, at energistrømmen fra Solen er øget med omkring 25 %. Meget tyder på, at levende organismer gennem deres stofskifte har haft en stabiliserende virkning på Jordens klima.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 29:50 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:41:04 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 6: Uffe Gråe Jørgensen (lektor, Astrofysik)

Hvor kom Jordens vand fra?
Astronomiske modeller og observationer tyder på, at vandet først kom til Jorden længe efter dens dannelse for 4.6 milliarder år siden. Samtidig kan vi se, at der for 3.8 milliarder år siden pludseligt faldt over 1000 tons kosmisk materiale på hver eneste kvadratmeter af Jordens overflade. Var det Jordens vand, der kom ved den lejlighed, som et vældigt bombardement med isblokke i form af kometer?

Produceret af:: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 30:14 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:39:56 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 7: Christine Hvidberg (lektor, Geofysik)

Vand og livsbetingelser på Mars og Jupiters måne Europa
Forekomst af flydende vand menes at være afgørende for at finde spor af liv udenfor Jorden. På Mars er der masser af spor af flydende vand og dramatiske klimaændringer gennem 5 mia. år. Under et km tykt isdække på Jupiters måne Europa findes et enormt hav, som op-varmes af tidekræfter fra Jupiter. Tilsyneladende er betingelserne for liv opfyldt, men efter årtiers søgning står vi stadig uden entydige spor. Er Jorden alligevel alene om at have liv?

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 26:57 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:39:09 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 5: Anja C. Andersen (lektor, Dark Cosmology Centre)

Liv i universet
For at kunne lede efter liv andre steder er det nødvendigt for os at definerer, hvad liv er og hvilke betingelser, der skal være tilstede for at liv kan eksisterer. I foredraget vil jeg gennemgå, hvad astronomer mener er de vigtigste forudsætninger der skal være opfyldt for at vi kan gøre os håb at liv kan eksisterer i andre egne af universet.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 30:36 min.

Simon & Squid (Tegnefilm)

Wed, 08 Feb 2012 11:02:16 GMT

Drengen Simon tilbringer en eftermiddag hos sin ven Doktor Squid, der er videnskabsmand. Mens Squid har travlt med at forklare, hvad drivhuseffekten er, og hvordan menneskernes brug af kul, olie og gas gør Jordkloden varmere, finder Simon ned i Squids klimalaboratorium og kommer til at lave ulykker med klimaet. Sammen med Squid gør han skaden god igen, og sammen finder de smartere måder at skaffe energi på.

Tegnefilmen varer 10 minutter og henvender sig primært til børn i den tidlige skolealder.

Produceret af: Simon & Squid er et samarbejde mellem The Animation Workshop og Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet.
Varighed: 10:00 min.

Foredrag med Morten Bo Madsen om Tidligere Mars-missioner

Wed, 08 Feb 2012 10:43:21 GMT

Morten Bo Madsen, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Siden 1960'erne har der været sendt missioner til Mars, bl.a. for at undersøge mulighederne for, at der skulle findes liv på planeten.

I 1976 nåede de to Viking-missioner Mars med to kredsløbssonder og to store landere med instrumenter til detektion af liv. Resultaterne var (mest) negative og det blev klart, at studierne måtte gribes mere systematisk an.

Marsroverne Spirit og Opportunity landede i januar 2004 i henholdsvis Gusev krateret og på Meridiani-sletten, hvor de skulle studere vands indflydelse på geologien disse to steder.

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 19:49 min.

Planeternes dannelse og vand på Mars

Wed, 08 Feb 2012 10:43:01 GMT

Kristoffer Leer, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
I foredraget hører vi om, hvordan vores Solsystem opstod for 4,5 mia. år siden, da en stor sky af gas trak sig sammen og dannede Solen. Ved denne lejlighed dannedes også planeterne, herunder Mars og Jorden.

De to planeter har haft nogenlunde samme startbetingelser, men har udviklet sig vidt forskelligt. Hvordan kan det være, at Jorden er frodig og fyldt med liv, mens Mars er blevet til en tør stenørken?

Opstod livet på Mars inden vandet forsvandt fra planeten igen? Findes der stadig eksotiske livsformer på Mars?

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 13:42 min.

Det magnetiske støv på Mars

Wed, 08 Feb 2012 10:42:46 GMT

Morten Bo Madsen, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Danmark har altid været med, når NASA har landet en sonde på Mars.

På Viking var det vindstudier, mens Mars Pathfinder og Mars-roverne Spirit og Opportunity og senest Phoenix-landeren alle har medbragt dansk-byggede magnetinstrumenter.

Magnetinstrumenterne er designet til - sammen med andre instrumenter på missionerne - at undersøge støvets udvikling og dannelseshistorie.

Se og hør planetfysiker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet fortælle om, hvordan magneterne indfanger støv, og hvad støvet fortæller os om Mars-overfladens historie.

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 29:36 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 10:42:03 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 9: Kim Sneppen (professor, Biofysik)
Evolutionen af biologisk liv

Den fantastiske diversitet af livets strategier ses overalt omkring os. Over geologisk tid er mange arter uddøet, medens ligeså mange arter er blevet skabt. I foredraget vil Kim Sneppen diskutere udviklingen af liv den sidste 1/2 milliard år, modeleret som et komplekst vekselvirkende system.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 23:22 min.

Foredrag med Steen Hansen om Det gådefulde mørke univers

Wed, 08 Feb 2012 09:40:17 GMT

Forskerne har opdaget, at universet hovedsageligt består af mørkt stof. Mørkt stof udsender ikke lys og reflekterer ikke lys - det er usynligt. Hør om forskningen i det gådefulde mørke univers.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 35:40 min.

Is, sne og skyer på Nordpolen af Mars - den nyeste viden fra NASA's Phoenix...

Wed, 08 Feb 2012 09:40:16 GMT

Line Drube, planetfysiker, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet
Forelæsningen handler om de videnskabelige resultater fra NASA's Phoenix Mission, der i 2008 landede som den første i det nordlige polarområde på Mars.

Både Københavns og Aarhus Universitet havde bygget eksperimenter, som var med på landeren - sonden, og forelæsningen bliver holdt af Line Drube, der var med i den københavnske forskningsgruppe.

Line Drube er ph.d.-studerende fra Niels Bohr Institutet ved Københavs Universitet.

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 20:10 min.

Phoenix-missionen - resultater

Wed, 08 Feb 2012 09:37:27 GMT

Kristoffer Leer, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Planetfysiker Kristoffer Leer fra Niels Bohr Instituttet fortæller om, hvad der kom ud af NASA's seneste Mars Mission, Phoenix.

Den landede i de nordlige egne af Mars, og undersøgte, om der er vandis under overfladen, og hvordan betingelserne er for liv på Mars i dag.

Der kom flere overraskelser ud af missionen, blandt andet noget, der handler om asparges

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 18:12 min.

CERN: Partikelfysik på kanten til det ukendte

Wed, 08 Feb 2012 09:37:13 GMT

Partikelfysikerne er på jagt efter at opklare, hvad universts mindste bestanddele bestod af lige efter Big Bang for 13.7 milliarder år siden. Partikelacceleratoren LHC på CERN giver fysikerne mulighed for at studere vores verden i hidtil ukendt detalje.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 35:40 min.

Research from an ice floe

Tue, 07 Feb 2012 15:36:48 GMT

Past climate on the bottom of the polar ocean

Danish geologists have spent a total of several months floating on a giant ice floe in the Arctic Ocean north of Greenland. They had carefully planned the expedition and calculated the direction of the ice floe. But the ice floe drifted in the opposite direction and led the research team over previously uncharted seabed. The results, the Danes brought back home, caused sensation among climate scientists worldwide and is now a valuable knowledge when scientists attempt to predict future climate.

Produced by: Søren Bruun, The Compound
Produced for: GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Duration: 13:47

Forskning fra en isflage

Tue, 07 Feb 2012 15:35:19 GMT

Fortidens klima på polarhavets bund

Danske Geologer har tilbragt sammenlagt flere måneder flydende på en kæmpe isflage i polarhavet nord for Grønland. De havde nøje tilrettelagt ekspeditionen og beregnet kursen, som isflagen vil tage. Men isflagen drev den stik modsatte retning og førte forskerholdet over hidtil uudforsket havbund. Resultaterne, danskerne kom hjem med, vakte opsigt hos klimaforskere over hele verden og indgår nu som værdifuld viden, når videnskabsfolk forsøger at forudsige fremtidens klima.

Produceret af: Søren Bruun, The Compound
Produceret for: GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

UNDERVISNING: FYSIK PÅ FØRSTE KLASSE

Tue, 07 Feb 2012 14:28:03 GMT

De fysikstuderende på Niels Bohr Institutet bliver nu undervist på en helt ny måde, der har givet helt fantastisk gode resultater. Den traditionelle undervisningsform med forelæsninger i store auditorier er blevet suppleret med fysiske forsøg, hvor de studerende selv skal arbejde med eksperimenterne. Det har betydet en meget høj beståelsesprocent.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2008
Redaktør: Gertie Skaarup
Klipper: Rune Eggers Sørensen
Fotograf: Rune Eggers Sørensen
Foto: Niels Bohr Arkivet / Københavns Universitet
Redaktion: Gertie Skaarup og Rune Eggers Sørensen

EDUCATION: FIRST CLASS PHYSICS

Tue, 07 Feb 2012 14:27:02 GMT

The physics students at the Niels Bohr Institute are now being taught in a whole new way, which has given fantastically good results. The traditional form of teaching with lectures in large auditoriums is being supplemented with physics experiments, where the students themselves work with the experiments. This has resulted in a very high pass rate.

Produced by: Niels Bohr Institutet, 2008 - Editor: Gertie Skaarup - Film editor: Rune Eggers Sørensen - Photography: Rune Eggers Sørensen - Still photos: Niels Bohr Archive / University of Copenhagen - Editorial staff: Gertie Skaarup og Rune Eggers Sørensen

Big Bang udstilling på Experimentarium

Tue, 07 Feb 2012 14:26:11 GMT

CERN’s udstilling om Big Bang og universets skabelse blev vist i cirka et halvt år på Experimentarium i København. Udstillingen om forskningen på CERN blev arrangeret i samarbejde med fysikere fra Niels Bohr Institutet. Forskere og studerende fra Niels Bohr Institutet holdt foredrag om forskningen på CERN og gav guidede rundvisninger og forklaringer til de mange folkeskole- og gymnasieklasser, der besøgte udstillingen.

Produceret af: Experimentarium, 2011
Varighed: 03:03 min.

X-shooter

Tue, 07 Feb 2012 12:49:09 GMT

X-shooter is the world's most sensitive instrument of its kind to observe the Universe from Earth.

The new astronomical instrument for European giant telescopes, the VLT in Chile makes it possible to observe phenomena in the universe more than twice as good as the best so far.

Danish researchers from the Niels Bohr Institute have developed and built a large portion of the mechanics and electronics for the project.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 16:00

X-shooter

Tue, 07 Feb 2012 12:44:36 GMT

X-shooter er verdens mest følsomme instrument af sin art til at observere universet fra Jorden.

Det nye astronomiske instrument til de europæiske kæmpeteleskoper VLT i Chile gør det muligt at observere fænomenerne i universet mere end dobbelt så godt som det ypperste hidtil.

Danske forskere fra Niels Bohr Institutet har udviklet og bygget en stor del af mekanikken og elektronikken til projektet.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 16:00

Our cosmic roots

Tue, 07 Feb 2012 12:41:43 GMT

By scrutinising images from Hubble Ultra Deep Field – the deepest images of the sky ever made – researchers have gained fascinating new insights about the distant universe.

Knowledge of our cosmic roots.

Duration: 6 min and 30 Seconds.
Produced by: The Niels Bohr Institute, 2008 - Editor: Gertie Skaarup - Film Editor: Rune Eggers Sørensen - Images: Hubble Telescope

Vores kosmiske rødder

Tue, 07 Feb 2012 12:40:51 GMT

Ved at granske billederne fra Hubble Ultra Deep Field - de mest yderligt-liggende billeder, der nogensinde er lavet af rummet, har forskerne fået helt ny viden om det fjerne univers.

Varighed: 6 min og 30 Sekunder
Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2008

Isens Hemmeligheder - del 3

Mon, 06 Feb 2012 14:24:16 GMT

Det er sidste og afgørende feltsæson af NEEM iskerneboreprojektet i det nordvestlige Grønland. Det internationale projekt med deltagere fra 14 lande ledes af det danske Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet i København.

Forskerne skal bore iskerner hele vejen gennem den 2½ kilometer tykke indlandsis. Året før nåede de ned til en dybde af knapt 1,8 km. Dybere nede håber de af få is fra Jordens varme fortid for mere end 125.000 år siden, hvor klimaet var 5 grader varmere end i nutiden.
Vi står overfor en global opvarmning, og viden om fortidens klima kan hjælpe med at forudsige fremtidens klimaændringer.

Vil det lykkes? Finder de is fra fortiden, der kan opklare klimaændringerne i fremtiden?

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 22:06 min.

Secrets of the Ice – Part 3

Mon, 06 Feb 2012 14:20:26 GMT

On top of the Greenland ice sheet a group of icecore-scientists are starting a project of drilling a 2.5 km long ice core out of the ice sheet. The ice sheet on Greenland holds a unique archive over the climatic conditions on our planet. The archive reaches back more than hundred thousand years.

We follow the scientists on their way to the drilling site for the NEEM-project. And we see how they build the camp.

Duration: 23:03 minutes.
Produced by: Niels Bohr Institute

Isens Hemmeligheder - del 2

Mon, 06 Feb 2012 14:15:26 GMT

Iskerneforskerne kommer til NEEM-borestedet på indlandsisen i Grønland. De skal bore gennem den kilometertykke iskappe og hente de iskerner op, der kan fortælle om fortidens klima. Projektet ledes af Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Det er tredje feltsæson, og de har nu fået installeret det 13½ meter lange bor, der skal bore gennem den kilometertykke iskappe og hente de iskerner op, der kan fortælle om fortidens klima. Iskernerne undersøges i laboratorier, der er bygget dybt nede i isen. Hvert eneste årlag i isen fortæller om klimaet det år, da sneen faldt.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2009
Varighed: 16:06 min.

Secrets of the Ice – Part 2

Mon, 06 Feb 2012 14:15:17 GMT

We follow the scientists on their way to the drilling site for the NEEM-project. And we see how they build the camp.

Duration: 17:30 minutes.
Produced by: Niels Bohr Institute

Secrets of the Ice – Part 1

Mon, 06 Feb 2012 14:12:21 GMT

On top of the Greenland ice sheet scientists are starting a project of drilling an ice core out of the ice sheet. The ice sheet on Greenland holds a unique archive over the climatic conditions on our planet. The archive reaches back more than hundred thousand years. We follow the scientists on their way to the drilling site for the NEEM-project. And we see how they build the camp.

Duration: 15:50 minutes.
Produced by: Niels Bohr Institute
Read more:

http://www.nbi.ku.dk/english/news/melting_of_the_greenland_ice/
http://www.nbi.ku.dk/english/news/news08/ice_cores_show_abrupt/