Niels Bohr Institutet

Johan Samsing meets prof. Thibault Damour

Tue, 21 Nov 2023 06:30:00 GMT

Johan Samsing meets prof. Thibault Damour, for a Science Talk in Niels Bohr Office about his work on gravity and binary black holes:

Thibault Damour is a French physicist, best known for his groundbreaking work on gravitational waves from compact binary systems, and his invention with Alessandra Buonanno, of the "effective one-body" approach to represent the orbital trajectories of binary black holes.

T. Damour was a permanent professor in theoretical physics at the Institut des Hautes Études Scientifiques from 1989 to 2022, where he is now professor emeritus. T. Damour has received numerous prizes including the Balzan Prize for Gravitation, as well as the Galileo Galilei Medal and the Dirac Medal of the ICTP.

In this video series, Johan Samsing (NBIA) meets 7 outstanding scientists, each of which have made profound contributions to our understanding of the Universe within the areas of black holes, gravitational waves, early universe dynamics, and quantum gravity.

The recordings took place at the Niels Bohr Office during the conference "Current Themes in High Energy Physics, Gravity and Cosmology" held by the Niels Bohr International Academy from Aug. 21st to 25th, 2023.

NBI Spin-out enterprise receives prestigious tech-transfer award

Mon, 20 Nov 2023 10:15:39 GMT

QDevil, a quantum technology spin-out enterprise from the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen, has been awarded “The Technology Transfer Prize 2024” from German Physical Society. (Deutsche Physikalische Gesellschaft, DPG)

The prize is awarded for the successful process of transforming the circuits Rikke Lütge, Ferdinand Kuemmeth and Jan Oeschle worked on in the lab to QDevil’s QDAC and QBoard solutions. With QDevils fusion with Quantum Machines in 2022 they are now part of the 100+ employees large company QDevil/Quantum Machines marketing the products.

NBI Spin-out virksomhed får flot anerkendelse for teknologioverførsel

QDevil, en kvanteteknologisk spin-out virksomhed fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, har fået ”The Technology Transfer Prize 2024” fra Deutsche Physikalische Gesellschaft (DPG – German Physical Society).

Prisen gives for den succesfulde proces med at omdanne de kredsløb, Rikke Lütge, Ferdinand Kuemmeth og Jan Oeschle arbejdede på i laboratoriet, til QDevils QDAC og QBoard løsninger. Med QDevils fusion med Quantum Machines i 2022 er de nu en del af det 100+ ansatte store firma QDevil/Quantum Machines, som markedsfører produkterne.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Læs mere her: https://nbi.ku.dk/nyheder/nyheder_2023/spin-out-virksomhed-fra-niels-bohr-institutet-faar-flot-anerk...

Johan Samsing meets Paul J. Steinhardt in the Niels Bohr Office

Mon, 20 Nov 2023 06:30:00 GMT

Johan Samsing meets prof. Paul Steinhardt for a Science Talk in Niels Bohr Office about his work on the Big Bang Model:

Paul Steinhardt is an American physicist, known for his groundbreaking work on the origin, evolution and future of the universe,

as well as his exploration of a new form of matter, known as quasicrystals. He has been faculty at Princeton University since the Fall of 1998, and he co-founded the Princeton Center for Theoretical Science and served as its Director from 2007 to 2019. Paul Steinhardt has received numerous prices including the Niels Bohr Institute Medal of Honour in 2020.

Johan Samsing meets prof. Edward "Rocky" Kolb

Fri, 17 Nov 2023 06:30:00 GMT

Johan Samsing meets prof. Edward "Rocky" Kolb, for a Science Talk in Niels Bohr Office about his work on the early universe:

Edward "Rocky" Kolb is an American cosmologist and a professor at the University of Chicago as well as the dean of Physical Sciences. He is known for his groundbreaking work on Big Bang cosmology, including baryogenesis, nucleosynthesis and dark matter. He is the author, with Michael Turner, of the highly popular textbook The Early Universe. E. Kolb was awarded the 2010 Dannie Heineman Prize for Astrophysics.

Johan Samsing meets prof. Wendy Freedman

Thu, 16 Nov 2023 06:30:00 GMT

Johan Samsing meets prof. Wendy Freedman, for a Science Talk in Niels Bohr Office about her work on the expansion of the Universe:

Wendy Freedman is a Canadian-American astronomer, best known for her groundbreaking work on the Hubble constant. W. Freedman has been director of the Carnegie Observatories in Pasadena, California, and Las Campanas, Chile, and now the John & Marion Sullivan University Professor of Astronomy and Astrophysics at the University of Chicago.

W. Freedman has received numerous prizes, including the Gruber Cosmology Prize in 2009, and in 2016 the Dannie Heineman Prize for Astrophysics.

Johan Samsing meets prof. Neil Turok

Wed, 15 Nov 2023 06:30:00 GMT

Johan Samsing meets prof. Neil Turok for a Science Talk in Niels Bohr Office about his work on the early universe:

Neil Turok is a South African physicist, known for his groundbreaking work on early-universe physics, including the cosmological constant and a cyclic model for the universe.

In 1992 he was awarded the Maxwell medal for his contributions to theoretical physics. In 1994 he was appointed Professor of Physics at Princeton University, then held the Chair of Mathematical Physics at the University of Cambridge starting in 1997.

He was appointed Director of the Perimeter Institute in 2008. In 2020, Turok was appointed as the Inaugural Higgs Chair of Theoretical Physics at the University of Edinburgh.

Johan Samsing meets prof. Robert "Bob" M. Wald

Tue, 14 Nov 2023 12:38:43 GMT

Johan Samsing meets prof. Robert "Bob" M. Wald for a Science Talk in Niels Bohr Office about his work on quantum gravity and black holes:

Robert M. Wald is an American theoretical physicist and professor at the University of Chicago, known for his groundbreaking work on general relativity, black holes, and quantum gravity.

For this, he recently received the Einstein Prize from the APS Division of Gravitational Physics for "the discovery of the general formula for black hole entropy, and for developing a rigorous formulation of quantum field theory in curved spacetime."

Johan Samsing meets prof. Manuela Campanelli

Wed, 08 Nov 2023 15:33:00 GMT

Johan Samsing meets prof. Manuela Campanelli for a Science Talk in Niels Bohr Office about her work on binary black holes and gravitational waves:

Manuela Campanelli is a distinguished professor of astrophysics and mathematical sciences of the Rochester Institute of Technology, and the director of its Center for Computational Relativity and Gravitation and Astrophysics and Space Sciences Institute for Research Excellence.

Kvantesensoren mærker livets puls

Wed, 08 Nov 2023 11:27:10 GMT

Forskere fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, har fjernet en central forhindring for at udvikle ekstremt følsomme sensorer baseret på kvanteteknologi.

Overvågning af et fosters hjerteslag og andre sensitive medicinske undersøgelser er eksempler på potentialet i kvantesensorer. Da denne form for sensorer udnytter fænomener på atomart niveau, kan de være langt mere nøjagtige end de sensorer, vi kender i dag. Forskere fra Niels Bohr Institutet (NBI), Københavns Universitet, har overvundet en væsentlig hindring for udvikling af kvantesensorer. Deres resultater er offentliggjort i det internationalt førende videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Alle biologiske processer omfatter variationer i magnetfelter og elektrisk ledningsevne i væv. Variationerne er ganske små, men en kvantesensor er i stand til at registrere dem. Imidlertid er det en stor udfordring at skelne mellem de signaler, man interesserer sig for, og forskellige former for støj. Det er dette problem, som NBI-forskergruppen har bidraget til at løse.
”Kvantesensorer er en af de første anvendelser af nanoteknologi. Vores resultater bringer kvantesensorer tættere på at blive realitet. Jeg forventer, at vi vil se de første anvendelser i løbet af et par år,” siger professor på NBI Eugene Polzik, som er førsteforfatter til den videnskabelige artikel.
Udover hjerteproblemer er der en række andre tilstande i kroppen, som er relevante at følge med kvantesensorer. Et eksempel er hjerneundersøgelser. Vel at mærke kan tilstandene følges uden nogen som helst indgreb eller anden belastning for patienten.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Kort SoMe - Kvantesensoren mærker livets puls

Wed, 08 Nov 2023 11:24:20 GMT

Forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har fjernet en central forhindring for at udvikle ekstremt følsomme sensorer baseret på kvanteteknologi.

Forskere fra Niels Bohr Institutet (NBI), Københavns Universitet, har overvundet en væsentlig hindring for udvikling af kvantesensorer. Deres resultater er offentliggjort i det internationalt førende videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Sensing the signature of life

Wed, 08 Nov 2023 11:03:18 GMT

Researchers from the Niels Bohr Institute (NBI) have removed a key obstacle for development of extremely sensitive monitoring devices based on quantum technology.
Monitoring the heartbeat of an unborn child and other types of delicate medical examinations show the potential of quantum sensors. Since these sensors exploit phenomena at the scale of atoms, they can be far more accurate than today’s sensors.

Researchers from the Niels Bohr Institute (NBI), University of Copenhagen, have managed to overcome a major obstacle for development of quantum sensors. Their results are published in the prestigious scientific journal Nature Communications.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Read the article on the website here: https://nbi.ku.dk/english/news/news23/sensing-the-signature-of-life/

Kort SoMe: Sensing the signature of life

Wed, 08 Nov 2023 11:03:00 GMT

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Webb observes the glowing embers of colliding neutron stars

Wed, 25 Oct 2023 17:37:59 GMT

Gamma-ray bursts are brief flashes of the most energetic form of light, reaching us from the distant Universe. They have their origin in stellar explosions, but the exact circumstances are still debated. Now a team of researchers including astronomers from the Niels Bohr Institute has used the James Webb Space Telescope to study a gamma-ray burst, which turned out to be the second-brightest ever seen.

The study, which has just been published in Nature, revealed the creation of the element tellurium which had not been recognized before.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Stumbling stone and photo session

Mon, 02 Oct 2023 14:27:38 GMT

On October 2, 2023 at 10.45 a stumbling stone was placed in honour of Niels Bohr, in front of NBI, Blegdamsvej 17 to remember Niels Bohr and his flight to Sweden, Autumn 1943. After the stumbling stone the annual photo session took place infront of the institute as usual.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

You can read more about stumbling stones
here: https://www.snublesten.org/
and here https://www.stolpersteine.eu/

Vitor Cardoso, professor

Fri, 18 Aug 2023 12:51:10 GMT

Vitor Cardoso is a professor in theoretical high energy, astroparticle and gravitational physics at the Niels Bohr International Academy.

He study black holes with his research group STRONG, that is funded by a Villum Investigator grant, a DNRF Chair grant and an ERC Advanced grant.

The STRONG Group is directed by Vitor Cardoso and currently counts 8 senior researchers, 6 PhD students, 1 IT consultant and 1 research coordinator at NBI Copenhagen, and 3 postdocs and 2 PhD students at the Tecnico University in Lisbon, Portugal.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

PRECISE - PREdicting Changes in Ice Sheets on Earth

Wed, 14 Jun 2023 10:15:14 GMT

Professor Christine Schøtt Hvidberg modtager knap 42 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle beregningsmodeller for iskappernes bidrag til fremtidens vandstandsstigninger.

Der er i dag stor usikkerhed om, hvor meget vandet i verdenshavene kommer til at stige i fremtiden. Det gælder både på den korte og på den lange bane.

Usikkerheden er problematisk, idet regeringer i hele verden er nødt til at forberede sig på, at verdenshavene stiger – men hvad skal de forbedrede sig på?

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Læs mere om det nye forskningsprojekt her: https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/nyheder/2023/mere-viden-om-iskappers-kompleksitet-skal...

Heloisa Bordallo about ESS

Thu, 08 Jun 2023 09:25:48 GMT

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Niels Bohr Værkstedet

Thu, 01 Jun 2023 12:58:01 GMT

Elektronik & Mekanik Værkstedet er en fælles facilitet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, der servicerer Biologisk Institut (Bio), Kemisk Institut (KEMI), Institut for Neurovidenskab (IN), Biomedicinsk Institut (BMI), Institut for Idræt og ernæring (NEXS), Center for Basic Metabolic Research (CBMR) og Niels Bohr Institutet (NBI). Ledelsen af værkstederne varetages af NBI.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Link: https://nbi.ku.dk/forskningsinfrastruktur/workshops/

Produceret af: NBI Kommunikation
Længde: 7,19 min.

Mathias Heltberg om proteiner der svinger

Wed, 31 May 2023 15:16:21 GMT

Mathias har forsket i, hvorfor det giver mening, at koncentrationen af visse proteiner svinger op og ned frem for at være konstant.
Den ændrede koncentration sørger for at fordele proteinerne jævnt over de dele af DNA; der har brug for dem til at reparare skader.

Det er et eksempel på, hvordan vi kan bruge fysik til at forstå biologiske systemer. Mathias Heltberg er postdoc i sektionen for biokompleksitet på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.
Link: https://nbi.ku.dk/Forskning/biokompleksitet/

Produceret af: NBI Kommunikation
Længde: 1,39 min.

Heloisa Bordallo om MAX IV

Wed, 31 May 2023 11:54:59 GMT

Heloisa og andre af vores forskere deltager i eksperimenter på den store røntgenfacilitet MAX-IV, som kan undersøge både uorganiske og biologiske materialer, og giver os ny viden til udvikling af alt fra spiselige vacciner til superledere.

Som ansat og studerende i sektionen for Røntgen og Neutronspredning på Niels Bohr Institutet får du adgang til at bruge MAX IV og ESS i Lund, Sverige.
Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.
Produceret af: NBI Kommunikation
Længde: 1,43 min.

Mathias Heltberg om biokompleksitet og fodbold

Wed, 31 May 2023 11:46:52 GMT

Mathias er vant til at regne på komplekse systemer bestående af flere dele, der arbejder sammen. Det kan fx være biologiske systemer bestående af proteiner i en celle.
Men de samme metoder kan faktisk bruges på at regne på et fodboldholds muligheder for at spille sig frem til chancer.

Mathias Heltberg er postdoc i sektionen for biokompleksitet på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.
Link: https://nbi.ku.dk/Forskning/biokompleksitet/

Produceret af: NBI Kommunikation
Længde: 1,33 min.

Master students at Physics of Ice, Climate and Earth

Wed, 31 May 2023 11:29:06 GMT

At the Physics of Ice, Climate and Earth at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen, 3 Master international students present their master projects on Climate Research.

Betina Loy, Davide Lazzetta and Josephine Yolanda Lindsey Clark

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Produced by: NBI Communication
Duration: 04:48 min.

DQC, Danish Quantum Community

Tue, 30 May 2023 12:49:39 GMT

Presentation of the Danish Quantum Community, DQC for the conference IQT Nordics 2023.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.
Produced by: NBI Communication
Duration: 90 sec.

Interview med prof. Uffe Gråe Jørgensen om DART

Tue, 11 Apr 2023 13:51:42 GMT

Menneskehedens første forsøg på at omdirigere en asteroides bane, der kan kollidere med Jorden, blev udført med succes i september 2022.

Uffe Gråe Jørgensen, der er professor ved Niels Bohr Institutet fortæller her om DART-projektet. Double Asteroid Redirection Test, en NASA-rummission med formål at teste en metode til planetarisk forsvar mod objekter nær Jorden.

Et hold forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, deltog i forsøget med at måle effekten af kollisionen, ved at udføre omfattende observationer før og efter kollisionen. Dette skete fra det danske 1,54m teleskop i Chile.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Julie om det sociale på Fysikstudiet

Mon, 27 Feb 2023 10:08:50 GMT

Julie om det faglige på fysikstudiet

Mon, 27 Feb 2023 10:08:16 GMT

Er det fedt at læse fysik?

Thu, 23 Feb 2023 08:47:55 GMT

Julie og Marcus er nogle af vores studerende, der står parat til at svare på dine spørgsmål i næste uge når vi holder Åbent Hus. Kig forbi og hør om hvordan det er at læse fysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Ny viden om Indlandsisens bevægelse kan gøre os klogere på hvornår havene stiger

Mon, 30 Jan 2023 13:50:07 GMT

Gennemtrawling af tusindvis af satellitmålinger med kunstig intelligens har vist forskere fra GEUS og Københavns Universitet, at smeltevand i tunneller under isen får Indlandsisen til at ændre hastighed og nogle steder bevæge sig endnu hurtigere mod havet. Det kan øge afsmeltningen, især under et varmere klima, og er derfor vigtigt at holde øje med, mener forskerne bag studiet.

Stigende temperaturer på jorden får hvert år stykker af Indlandsisen til at brække af og falde i havet og Indlandsisens overflade til at smelte. Det får verdenshavene til at stige og derfor holdes der skarpt øje med Indlandsisens bevægelser.

I et nyt studie [link https://doi.org/10.1029/2022GL100343] af netop indlandsisen har danske forskere fra GEUS og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet ved hjælp af omfattende satellitmålinger opdaget, at Indlandsisens bevægelser ser ud til at hænge nøje sammen med det smeltevand, der løber under isen. Forskerne har ved hjælp af kunstig intelligens analyseret isens bevægelser, som de nu kan inddele i fire kategorier ud fra bevægelsesmønstret.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Danish quantum physicists make nanoscopic advance of colossal significance

Fri, 27 Jan 2023 08:23:15 GMT

In a new breakthrough, researchers at the University of Copenhagen, in collaboration with Ruhr University Bochum, have solved a problem that has caused quantum researchers headaches for years. The researchers can now control two quantum light sources rather than one. Trivial as it may seem to those uninitiated in quantum, this colossal breakthrough allows researchers to create a phenomenon known as quantum mechanical entanglement. This in turn, opens new doors for companies and others to exploit the technology commercially.

Going from one to two is a minor feat in most contexts. But in the world of quantum physics, doing so is crucial. For years, researchers around the world have strived to develop stable quantum light sources and achieve the phenomenon known as quantum mechanical entanglement – a phenomenon, with nearly sci-fi-like properties, where two light sources can affect each other instantly and potentially across large geographic distances. Entanglement is the very basis of quantum networks and central to the development of an efficient quantum computer.
Today, researchers from the Niels Bohr Institute published a new result in the highly esteemed journal Science, in which they succeeded in doing just that. According to Professor Peter Lodahl, one of the researchers behind the result, it is a crucial step in the effort to take the development of quantum technology to the next level and to "quantize" society’s computers, encryption and the internet.

Danske kvantefysikere gør mikroskopisk fremskridt med kolossal betydning

Thu, 26 Jan 2023 19:58:00 GMT

I et nyt gennembrud har forskere på Københavns Universitet i samarbejde med Bochum Universitet løst et problem, som har givet kvanteforskere hovedpine i årevis.
Forskerne kan nu kontrollere to kvantelyskilder frem for én, hvilket måske virker banalt. Men det gør dem i stand til at skabe fænomenet kvantemekanisk sammenfiltring som åbner helt nye døre, og som måske kan gøre virksomheder og andre i stand til at udnytte teknologien kommercielt.

Danmarks første kvantesikrede fibernet-forbindelse oprettet mellem NBI og DTU

Thu, 24 Nov 2022 13:45:40 GMT

Interview med prof. Peter Lodahl

TEST AF KVANTEKRYPTERING: Danske forskere er helt i front globalt med teknologi, der kan gøre os usårlige over for cyberangreb. Den 22. november har DTU og Niels Bohr Institutet med succes demonstreret en absolut sikker forbindelse - en videoforbindelse, der ikke kan hackes.

Forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet (KU) har demonstreret en verdensnyhed i form af et enkelt-foton-baseret link til ubrydelig kommunikation.

Dette skete med en live test mellem Niels Bohr Institutet i København og DTU i Lyngby, på Danmarks første kvantekrypterede forbindelse over det eksisterende fibernet.

Teknologien blev demonstreret via et kvantekrypteret videolink af Anders Eldrup, bestyrelsesformand for Innovationsfonden, der befandt sig på DTU, og Natasha Friis Saxberg, Direktør for IT-Branchen, der befandt sig på NBI.

Vi har hermed åbnet for en ny æra, hvor dansk teknologi kan forhindre fjendtlig aflytning af kommunikation.

Teknologien har et stort potentiale til at sikre kritisk infrastruktur verden over, og skaber samtidig store muligheder for dansk erhvervsliv.

Videoen er produceret af: Bettina Illemann Larsen, Science Kommunikation

Læs hele nyheden her

Camille Papon - Mit Ph.d. projekt /teaser

Wed, 31 Aug 2022 09:01:31 GMT

Her fortæller tidligere kandidatstuderende, og nuværende Ph.d. studerende Camille Papon om sit ph.d.-projekt, som hun har arbejdet med i snart 3 år i kælderen på Blegdamsvej på Niels Bohr Institutet.

Camille er med i den store bølge af den kvanteforskning på Niels Bohr Institutet, og hun har valgt at arbejde med kilder der udsender fotoner enkeltvis via det man kalder et kvantepunkt.
Hør hende fortælle om sit projekt, og hvad man kan bruge det til.

Camille Papon - mit phd. projekt

Tue, 23 Aug 2022 15:07:53 GMT

Her fortæller tidligere kandidatstuderende, og nuværende Ph.d. studerende Camille Papon om sit phd-projekt, som hun har arbejdet med i snart 3 år i kælderen på Blegdamsvej på Niels Bohr Institutet.

Camille er med i den store bølge af den kvanteforskning på Niels Bohr Institutet, og hun har valgt at arbejde med kilder der udsender fotoner enkeltvis via det man kalder et kvantepunkt.
Hør hende fortælle om sit projekt, og hvad man kan bruge det til.

Produceret af: NBI Kommunikation
Varighed: 5 minutter

NBI studerende laver øvelser online på IBM kvantecomputer

Wed, 25 May 2022 11:07:56 GMT

KVANTEFYSIK OG COMPUTERVIDENSKAB: Spillereglerne i kvantemekanik er meget anderledes end i den klassiske fysik, ja med Bohrs ord er de chokerende anderledes. "Den der ikke er er blevet chokeret over kvantemekanik, har endnu ikke forstået den". De studerende på Niels Bohr Institutet nøjes ikke med at blive indført i kvantemekanikken med tavle og kridt, de laver rent faktisk også øvelser på IBMs kvantecomputer oppe i skyen, hvor de tester kvantemekanikken af.

Se vores tema om vores studerende, der bruger IBMs kvantecomputer i deres undervisning: https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/ibm-kvantecomputer-online-oevelser/

Forskning i virusspredning med en optisk pincet

Thu, 05 May 2022 16:12:18 GMT

En laserstråle giver en ekstremt kraftig lysstråle, som kan fokuseres ned til et ganske lille område. Det betyder, at en laser kan bruges som en slags pincet, der kan håndtere ganske små ting. Man kalder det en optisk pincet, og det er et fantastisk nano-værktøj, der kan bruges til at fange fx bakterier, virus eller nanopartikler og flytte rundt på dem.

Den optiske pincet kan også måle kræfter og afstande. Dermed giver en optisk pincet vigtig information til forskerne om liv og materialer på nanometerskala.

En optisk pincet er det eneste nanoværktøj, som kan række ind i en levende organisme, f.eks. i en celle, og manipulere organeller uden at ødelægge cellevæggen. Dermed kan en optisk pincet undersøge fysiske egenskaber af enkelte biologiske molekyler inde i levende celler.

Victoria Thusgaard Ruhoff er Phd. studerende på Niels Bohr Institutet, og hun fortæller her hvordan hun bruger den optiske pincet i hendes forskning, der handler om hvordan virus spreder sig fra celle til celle.

Se vores tema om Celleforskning med LASER her: https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/cellefysik-med-laser/

Mykhailo and Tetiana about the war in Ukraine

Thu, 07 Apr 2022 15:44:02 GMT

Jan B. Lillelund, CTO for IBM Danmark

Tue, 05 Apr 2022 10:42:51 GMT

NBI studerende laver øvelser online på IBM kvantecomputer
Spillereglerne i kvantemekanik er meget anderledes end i den klassiske fysik, ja med Bohrs ord er de chokerende anderledes "Den der ikke er er blevet chokeret over kvantemekanik, har endnu ikke forstået den".

De studerende på Niels Bohr Institutet nøjes ikke med at blive indført i kvantemekanikken med tavle og kridt, de laver rent faktisk også øvelser på IBMs kvantecomputer oppe i skyen, hvor de tester kvantemekanikken af.

Kvanteintuition
Når de fysikstuderende arbejder med mekanik, termodynamik og elektromagnetisme bruger de i høj grad deres intuition til at forstå de udregninger og forsøg de udfører. Når vi eksempelvis slipper en bold, vil vores intuition fortælle os, at den falder nedad. Og hvis vi regner efter og finder, at det tager ca. 1/2 sekund for bolden at falde den første meter, fortæller vores intuition os, at det nok ikke er helt skævt.

Denne klassiske intuition er derfor supernyttig. Men den samme luksus har vi ikke når det kommer til kvantemekanik. For at blive god til kvantefysik må man derfor opbygge en intuition for hvordan kvantesystemer opfører sig, dvs. en kvanteintuition.

Neutrinoer og IceCube

Mon, 28 Mar 2022 13:25:44 GMT

PARTIKELFYSIK: Neutrinoer er en type elementarpartikler, som produceres i forbindelse med betastråling, i atomkraftværker, i processer der finder sted i Solens indre, og i voldsomme astrofysiske begivenheder såsom supernovaer i fjerne galakser.

Neutrinoen er universets hyppigst forekommende partikel, og selv i de mest øde egne af universet findes 52 neutrinoer per cm3 skabt i Big Bang.

Men det er også den dårligst forståede af de kendte elementarpartikler. Neutrinoer vekselvirker kun med andre elementarpartikler gennem den såkaldte svage kernekraft, idet den ikke har elektrisk ladning.

Læs mere på vores Temaside om Neutrinoen og den enorme neutrinodetektor IceCube, der er boret 2 1/2 kilometer ned i isen på Sydpolen: https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/neutrinoer/

Niels Bohr Institute about the war in Ukraine

Fri, 25 Mar 2022 11:29:50 GMT

Researchers and students at the Niels Bohr Institute talk about how the war in Ukraine is affecting them, their families and their work.

Ancient ice reveals scores of gigantic volcanic eruptions

Thu, 17 Mar 2022 14:47:25 GMT

Ice cores drilled in Antarctica and Greenland have revealed gigantic volcanic eruptions during the last ice age. Sixty-nine of these were larger than any eruption in modern history. According to the University of Copenhagen physicists behind the research, these eruptions can teach us about our planet’s sensitivity to climate change.

For many people, the mention of a volcanic eruption conjures up doomsday scenarios that include deafening explosions, dark ash billowing into the stratosphere and gloopy lava burying everything in its path as panicked humans run for their lives. While such an eruption could theoretically happen tomorrow, we have had to make do with disaster films and books when it comes to truly massive volcanic eruptions in the modern era.

"We haven’t experienced any of history’s largest volcanic eruptions. We can see that now. Eyjafjellajökull, which paralysed European air traffic in 2010, pales in comparison to the eruptions we identified further back in time. Many of these were larger than any eruption over the last 2,500 years," says Associate Professor Anders Svensson of the University of Copenhagen’s Niels Bohr Institute.
Read more; https://nbi.ku.dk/english/news/news22/ancient-ice-reveals-scores-of-gigantic-volcanic-eruptions/

Anders Svensson
Associate Professor
Niels Bohr Institute
University of Copenhagen
as@nbi.ku.dk
+45 35 32 06 16

Gammel is afslører stribevis af gigantiske vulkanudbrud

Thu, 17 Mar 2022 12:38:12 GMT

Isboringer fra Antarktis og Grønland har afsløret gigantiske vulkanudbrud i under sidste istid. 69 af dem er større end noget udbrud set i nyere tid. Vulkanudbruddene kan gøre os klogere på, hvor følsom vores klode er over for klimaændringer, lyder det fra fysikerne fra Københavns Universitet, der står bag forskningen.

Kontakt
Anders Svensson, Lektor
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
as@nbi.ku.dk
+45 35 32 06 16

Billeder fra Niels Bohr Institutet

Mon, 28 Feb 2022 10:56:37 GMT

Historiske billeder af Niels Bohr

Fri, 25 Feb 2022 11:22:23 GMT

Den rigtige Julesne

Tue, 21 Dec 2021 18:54:30 GMT

130.000 års klima gemt i tre km is

KLIMAFORSKNING: Der er sket meget inden for klimaforskningen siden Willi Dansgaard i 1950’erne som den første fandt ud af, at iskerner kan fortælle os en historie om fortidens klima.
Klimaforskerne i Is, klima og geofysik på Niels Bohr Institutet er i dag blandt de førende i verden, når der søges svar på fortidens klimaforandringer fra en fjern fortid til i dag.
Prof. Jørgen Peder Steffensen er ude i iskernelageret i Brøndby, hvor han bl.a. viser en 130.000 år gammel iskerne. Han finder også 'Den rigtige Julesne' frem, og en 11.000 år gammel iskerne, lige inden afslutningen af sidste istid for 11720 år siden.
Se temasiden 130.000 års klima gemt i tre km is her: https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/130000aars-klima-gemt-i-tre-km-is/

Heloisa Nunes Bordallo

Mon, 06 Dec 2021 13:41:13 GMT

Neutron quantum beams reveal true nature of the physical world
Fra Niels Bohr Institutets Temadag 2021

During these 45 minutes, I will drive you through the wonders of neutron quantum beams.

Early experiments showed that Bohr’s original orbital model of the atom, pointed to the existence of a new charge neutral particle, that was later discovered by Chadwick and called the “neutron”.

Neutrons have unique quantum properties that make it possible to reveal the secrets of our physical world; from imaging the distribution of vaccine antigens within a carrier, to revealing the shapes of polymers on the molecular scale, to the precise arrangement of atoms in a crystal. One of this quantum properties, known as orbital angular momentum, refers to the twisting of a neutron as it travels forward, just like the earth travels forward around the sun. The other quantum property is the neutrons magnetic spin, and both properties combined create an ideal probe to investigating quantum phenomena in nature as well as reveal the nature of the physical world itself.

In this presentation we discuss the importance of neutron quantum beams for our understanding of the physical world. This might also have given you the feeling that neutrons are the ideal and most universal probe for condensed matter studies on an atomic scale. However, life is not always fair. To produce, build and use free neutron quantum beams is rather expensive, thus neutron factories centres are rare. Moreover, to manipulate the neutron’s quantum states we need sources that make a lot of neutrons. Fortunately, the future ahead of us is bright and this scenario is deemed to change still in this decade with the construction of the European Spallation Source in Lund, Sweden near Copenhagen.

Anasua Chatterjee

Mon, 06 Dec 2021 13:34:34 GMT

From quantum mechanics to quantum devices

Fra Niels Bohr Institutets Temadag 2021

A hundred years since the heyday of Niels Bohr, quantum technology is maturing around the world. However, a large roadblock is figuring out how to go from a few qubits to hundreds to thousands. As device complexity grows, even for small processors, tuning the system and keeping it tuned becomes very expensive. Also, the volume of data generated by operating these small processors becomes unmanageably large, beyond the level at which human scientists can look at it, process it, and take action on the patterns underlying it.

I will describe our efforts to describe current quantum experiments in the lab, and how we are using another new but powerful technology, machine learning, to automate the process.

Helge Stjernholm Kragh

Mon, 06 Dec 2021 13:28:35 GMT

Historien om Kvantemekanikken

Fra Niels Bohr Institutets Temadag 2021

Kvantemekanikken blev ikke født på, hvad der senere blev til Niels Bohr Institutet, men den havde sine rødder der. Foredraget vil fokusere på den tidlige historie fra før instituttets grundlæggelse i 1921 til omkring 1932, da Blegdamsvej 15-17 var blevet til ”atomfysikkens Mekka”. Tidlige højdepunkter i denne historie var Bohrs nobelpris i 1922 og opdagelsen af hafnium i 1923, og et senere højdepunkt var en mindeværdig konference i 1932, hvor alverdens fysikere samledes på instituttet.

Jens Hesselbjerg Christensen

Mon, 06 Dec 2021 13:23:40 GMT

Foredrag på Niels Bohr Institutets Temadag 2021.
Jens Hesselbjerg Christensen har været med til at udarbejde den nye klimarapport fra FN.

Tomas Bohr ser tilbage

Mon, 06 Dec 2021 13:18:16 GMT

Niels Bohr Institutets Temadag 2021
Tomas Bohr har oplevet Niels Bohr Institutet, dels som barn og barnebarn af to af Danmarks store forskere og Nobelpristagere, dels som forsker i ”komplekse systemer” frem til 1998. Han vil forsøge at give en fornemmelse af ånden og stemningen på Instituttet, som han oplevede den, præget at de mange spændende gæster, en stor åbenhed overfor nye ideer og stærke personlige bånd.

Fra kvantemekanik til tyngdebølger og kolliderende sorte huller

Mon, 06 Dec 2021 13:10:46 GMT

Vi lever i en spændende tid, hvor vi direkte kan måle tyngdebølger fra kolliderende sorte huller i Universet gennem instrumenterne LIGO og Virgo. For at opnå en effektiv og præcis analyse af observationerne er vi dog nødt til at udvikle nye teoretiske analysemetoder og her viser det sig, at det kvantemekaniske korrespondens-princip kombineret med moderne metoder i højenergifysik er et kraftfuldt redskab.

Vi vil i dette foredrag fokusere på at forklare baggrunden for de nye beregningsmetoder og forklare, hvordan analyse af observationer af tyngdebølger i Universet, måske, kan lede til en ny forståelse af tyngdekraften.

Podcast: Niels Bohrs oldebarn skal forske i sorte huller: https://sciencereport.dk/sponsoreret/niels-bohrs-oldebarn-skal-forske-i-sorte-huller/

SoMe teaser om Kvantecomputeren

Thu, 02 Dec 2021 14:16:17 GMT

Kvantecomputerens fænomenale regneevner kan i fremtiden blandt andet få stor indflydelse på alt fra grøn omstilling til udvikling af mere effektive solceller.

Kvantecomputere er dog utroligt krævende at fremstille, og meget følsomme overfor forstyrrelser i deres omgivelser. På trods af dette, lykkedes det i 2019 at bruge 53 superledende kvantebits til at udføre en udregning på 3 minutter, som man forventer ville tage verdens største supercomputer cirka 4 uger, selv hvis den kørte for absolut fuld kraft.

På Niels Bohr Institutet forsker vi i at udvikle kvantebits der er mindre følsomme overfor forstyrrelser eller "støj", som man kalder det, samt nye anvendelsesmuligheder for kvantecomputere.

Læs mere på vores temaside om kvantecomputeren her: https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/kvantecomputeren/

Sofus om Atomure (SoMe)

Thu, 02 Dec 2021 13:34:41 GMT

En ultrakort teaser, hvor Sofus fortæller om forskning i atomure.

Legestuen - Superleder

Wed, 01 Dec 2021 14:06:05 GMT

Linea fra den Naturvidenskabelige Legestue demonstrerer og forklarer her, hvordan en superleder fungerer

En af de mest anvendte superledere til undervisningsbrug er den såkaldte YBCO superleder. Når den nedkøles i flydende kvælstof, og dermed bliver superledende, kan man med en stærk magnet presse magneten tæt på superlederen, og herefter løfte superlederen op i luften.

Fænomenet skyldes "flux pinning", et fænomen hvor de magnetisk kanaler låses fast til urenheder og defekter inde i superlederen. Det er også flux pinning, der forklarer, hvorfor magneten ikke falder ned fra superlederen, når man demonstrerer Meissner Effekten.

Det skal du bruge:

Flydende kvælstof
Superleder
Stærk magnet

------------

Niels Bohr Institutet har spillet en stor rolle i en international forskningsindsats, der har søgt at løse et af den moderne fysiks store gåder. Gåden om de kobber- og jernbaserede superledere.

Hvis du vil vide mere om Superleder, så se Niels Bohr Institutets tema om Superleder her: https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/superledning/

Legestuen - hvad er en laser?

Wed, 01 Dec 2021 13:29:45 GMT

Kraftige laserstråler var eventyrlige fantasiforestillinger hos science fiction-forfattere og for fysikerne var det et spændende eksperiment. Der var ikke nogen, der havde tænkt på, at de kunne bruges til noget praktisk. Men i dag bruges laserstråler overalt i samfundet.

Her forklarer

Legestuen - CO2 og et stearinlys

Wed, 01 Dec 2021 12:38:00 GMT

Legestuen - Flydende Nitrogen

Wed, 01 Dec 2021 11:02:42 GMT

Temasider om forskning

Mon, 29 Nov 2021 14:41:18 GMT

Vi fortæller med en lang række forskningstemaer om den forskning vi arbejder med på Niels Bohr Institutet. Vi lægger ud med de første 10 temaer, flere følger efter snarest.

Forskningsområderne strækker sig bredt, lige fra klimaforskning til kvantecomputere til sorte huller og tyngdebølger til det tidlige univers få hundrede millioner år efter Big Bang.

Atomfysik, biofysik og biokompleksitet, astrofysik, det usynlige univers, planeter og galakser, faststoffysik - og meget meget mere, listen er lang.

Gå på opdagelse i vores NBI univers, og overvejer du selv en fremtid som fysiker, så læs mere om hvordan du kommer i gang med fysikstudiet her.

Superspreder

Mon, 29 Nov 2021 13:11:59 GMT

Covid-19 er en superspreder-sygdom. Det kræver komplicerede modeller at forstå, hvilke tiltag, der er mest effektive for at inddæmme en pandemi.

Enkelt-foton kilder

Thu, 25 Nov 2021 11:17:36 GMT

Kvantefotonik gruppen (en del af Hy-Q centret) på Niels Bohr Institutet forsker i at lave enkelt-foton kilder, som kan bruges til at sende information på kvanteinternettet. For at fotonerne kan bruges som bærere af kvanteinformation, skal de opfylde nogle specifikke krav.

De skal udsendes én ad gangen; udsendelsen skal være kontrolleret og effektiv, og fotonerne skal være identiske.

I princippet kan man lave en enkelt-foton kilde ved at fange et enkelt atom. Når en elektron i et atom henfalder, det vil sige ”springer” fra en bane til en anden, udsender den én og kun én foton. Hvis man kan fange fotonen har man derfor en perfekt kilde af enkelte fotoner.

Dette er bare ikke så let at gøre i praksis. For det første kræver det at man først fanger og fasholder ét enkelt atom, og dernæst at man fanger fotonen, som kan flyve væk fra atomet i en hvilken som helst retning.

Sofie Lindskov Hansen er postdoc i Hy-Q centret, og hun forsker i Enkelt-foton kilder. Her forklarer hun hvordan det foregår i praksis.

Anders Sørensen og Kvanteinternettet

Thu, 25 Nov 2021 09:32:32 GMT

Hvad er et kvanteinternet egentlig, og hvad skal man bruge det til?
Anders Søndberg Sørensen er professor ved Niels Bohr Institutet, hvor han er en del af Center for Hybrid Quantum Networks.

I takt med udviklingen af kvantecomputeren globalt, vokser også behovet for mere online sikkerhed på nettet.

Den nuværende kryptering er sikker nok lige nu, men når og hvis der kommer en effektiv kvantecomputer på markedet, så ved man, at den vil blive i stand til at bryde den nuværende krypteringsteknologi. Så derfor er det vitalt for sikkerheden på nettet, at vi kan være trygt kan gå i netbanken uden at nogen kigger os over skulderen.

Der er meget i vores samfund, der er afhængig af en 100% sikker forbindelse - f.eks. den offentlige forvaltning, banker, sundhedssektoren og vores energiforsyning.

Studerende måler lysets hastighed

Wed, 24 Nov 2021 13:17:09 GMT

Der sker netop nu en ny kvanterevolution, hvor der udvikles materialer og elektronik med helt nye muligheder, fx kvantecomputere.

Kvantefysikken beskæftiger sig med universets mindste byggesten på længdeskalaer, hvor naturlovene ikke opfører sig, som vi forventer det. Partikler bliver til bølger og bølger til partikler, helt nye partikler opstår, materialers elektriske modstand forsvinder, og kvanteteleportation bliver pludselig en realitet. Som kvantefysiker bliver du i stand til at udnytte disse fysiske fænomener til udvikling af ny teknologi og andre landvindinger.

På grund af Niels Bohr Institutets tætte samarbejde med bl.a. Microsoft og IBM, har du mulighed for at være med helt fremme hvor den nyeste udvikling inden for kvantecomputere foregår.

Dette er studieforløbet for dig, der interesserer dig for fx:

partikelfysik
materialers fysik
lasere
atomfysik
kvanteoptik
og meget mere...
Du får mulighed for at arbejde med eksperimenter, teori og computersimuleringer.

Universets udvikling

Fri, 19 Nov 2021 10:17:49 GMT

Læs Fysik på KU, bliv kvantefysiker

Mon, 08 Nov 2021 14:31:31 GMT

Der sker netop nu en ny kvanterevolution, hvor der udvikles materialer og elektronik med helt nye muligheder, fx kvantecomputere.

På grund af Niels Bohr Institutets tætte samarbejde med bl.a. Microsoft og IBM, har du mulighed for at være med helt fremme hvor den nyeste udvikling inden for kvantecomputere foregår.

Dette er studieforløbet for dig, der interesserer dig for fx:

partikelfysik
materialers fysik
lasere
atomfysik
kvanteoptik
og meget mere...

Du får mulighed for at arbejde med eksperimenter, teori og computersimuleringer.

Læs mere om studieforløbet i kvantefysik

Kvanteteleportering

Wed, 03 Nov 2021 10:09:55 GMT

Hybrid kvantetilstande imellem store forskellige objekter - 2 forskellige systemer.

Det ene er vores fononiske membran, som er en slags lille tromme på størrelse med et knappenålshoved. Membranen kan interagere med lys, og hvis den bliver sat i bevægelse, så vil den kunne oscillere mere end en milliard gange før den kommer til et stop.

Det andet er vores cæsium atomer, som snurrer rundt om et magnetfelt, også kendt som et ”spin”. De kollektive atomer består af mere end en milliard atomer som alle bidrager til dette spin, hvor de sammen opfører sig som og kan beskrives som et kæmpe enkelt atom.

Alle systemer/objekter vil være begrænset af kvantestøjen, når systemer er målt til deres kvantemekanisk grænse. Når man måler et kvantesystem, så betaler man en pris. Denne pris er også kendt som kvante tilbagekraften (Quantum backaction), hvor man tilføjer mere støj desto mere man måler.

Cæsium atomerne kan placeres i et referencebillede, hvor atomerne opfører sig som hvis de har en negativ masse. Dette gøres ved at excitere atomerne til den højeste energitilstand, hvilket på mange måder minder om et pendul der vender på hovedet, fordi man har hængt en ballon i enden af pendulet. Atomerne vil her have en modsatrettet kvantestøj til den kvantestøj som membranen har. Kvantestøjen vil derfor blive annulleret, når begge systemer bliver kombineret. Dette giver mulighed for, at man kan måle fysiske objekter bedre end kvantestøjen tillader. Vi har også vist kvante entanglement imellem membranen og atomerne. Dette betyder, at et uforeneligt bånd er skabt imellem de to objekter, hvor en måling af det ene system fortæller egenskaberne af det andet.

Der bliver nu arbejdet på kvanteprotokoller som bl.a. kan bruges i et fremtidigt kvantenetværk, hvor kvantetilstande kan teleporteres imellem atomerne og membranen. Her er der tale om teleportation af meget forskellige objekter, som man kan se med det blotte øje, hvilket vil være skelsættende inden for kvantemekanikken.

Forsøget her er demonstreret af Christian Folkersen Bærentsen, Phd studerende på Niels Bohr Institutet.

Morten Kjærgaard fra QDEV om kvantecomputeren

Thu, 07 Oct 2021 14:09:40 GMT

Kvantecomputerens fænomenale regneevner kan i fremtiden blandt andet få stor indflydelse på alt fra grøn omstilling til udvikling af mere effektive solceller. Kvantecomputere er dog utroligt krævende at fremstille, og meget følsomme overfor støj i deres omgivelser. På trods af dette, lykkedes det i 2019 at bruge 53 superledende kvantebits til at udføre en udregning på 3 minutter, som man forventer ville tage verdens største supercomputer cirka 4 uger, selv hvis den kørte for absolut fuld kraft. På Niels Bohr Institutet forsker vi i at udvikle kvantebits der er mindre følsomme overfor støj, samt nye anvendelsesmuligheder for kvantecomputere.

Morten Kjaergaard forsker i udviklingen af kvantecomputeren i Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet.

Læs mere om Kvantecomputeren her: https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/kvantecomputeren/

Sofus Laguna Kristensen forklarer om Atomuret

Wed, 06 Oct 2021 16:20:08 GMT

Ultrapræcise målinger med Atomure
Atomure anvendes mange forskellige steder uden at man er klar over det, f.eks. i satellitter til geofysiske undersøgelser af Jordens tyngdefelt, gravitationsbølger fra rummet, aktiehandel og siden de tidlige 90'ere i satellitter til GPS, der navigerer dig rundt med få meters nøjagtighed.

Atomure har i dag et utal af anvendelser, hvor en af de vigtigste er den internationale tidsstandard, der er defineret ud fra et globalt netværk af atomure. Atomure anvendes også til GPS, hvor et atomur ombord på en satellit præcist måler den tid det tager et signal at nå frem og tilbage mellem satellitten og en modtager, og derved kan bestemme din position på jordoverfladen med få meters nøjagtighed.

I et svagt tyngdefelt går tiden hurtigere end i et stærkt tyngdefelt, og hvis man ikke justerer for denne effekt i de atomure, som satellitterne er udstyret med, ville der i løbet af bare en dag i rummet opstå en fejl på 10 km i positionsbestemmelsen.

I forskningen anvendes atomure også blandt andet til at undersøge fundamental fysik, ved at måle tiden så præcist, at vi kan lede efter små afvigelser fra de etablerede teorier, deriblandt Albert Einsteins specielle relativitetsteori, der foreskriver, at tiden bevæger sig langsommere jo stærkere en tyngdekraft du oplever.

Det vil sige, et atomur i toppen af Eiffeltårnet oplever målbart tiden hurtigere end et atomur ved havoverfladen.

https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/atomure/

LabTour at Center for Quantum Devices

Fri, 02 Jul 2021 14:19:58 GMT

Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden -...

Thu, 01 Jul 2021 14:12:17 GMT

Hvad er energi egentlig, hvor kommer den fra, og hvor bliver den af, når vi har omsat den?
Vi omsætter energi både direkte i vores egne biologiske processer, men også indirekte til at holde vores huse varme, til transport og i vores industri. Der omsættes energi i kemiske og biologiske processer og i kernereaktioner. Den måde, vi omsætter energi på i samfundet, har stor betydning for samfundsudviklingen.

Filmene er produceret af Move Copenhagen
For Børne- & Undervisningsministeriet i samarbejde med Astra* - Det Nationale Center for Naturvidenskab

Læs mere om Naturvidenskabens ABC her: https://astra.dk/om-naturvidenskabens-abc

Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb - Helle Astrid Kjær

Thu, 01 Jul 2021 12:50:19 GMT

Befolkningsvæksten og krav til stigende velstand gør, at vores energi-, råstof-, og fødevareforbrug stiger år for år.
Jorden har en begrænset mængde råstoffer, hvilket betyder, at vi løber tør for dem, hvis vi ikke sørger for, at de bliver genbrugt. Hvis vores ressourcer ikke genbruges, men i stedet ender i naturen, kan de samtidigt have en lang række skadelige effekter på naturens kredsløb.

Filmene er produceret af Move Copenhagen
For Børne- & Undervisningsministeriet i samarbejde med Astra* - Det Nationale Center for Naturvidenskab
Læs mere om Naturvidenskabens ABC her: https://astra.dk/om-naturvidenskabens-abc

Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet - Peter Lodahl

Thu, 01 Jul 2021 11:56:29 GMT

De fire fundamentale naturkræfter står for alle vekselvirkninger i universet. Tyngdekraft, elektromagnetisme og kernekræfterne bestemmer enhver proces.

Med vekselvirkning menes, at stof interagerer fysisk. Det gælder for små atomer og kæmpe galakser.

Filmene er produceret af Move Copenhagen
For Børne- & Undervisningsministeriet i samarbejde med Astra* - Det Nationale Center for Naturvidenskab

Læs mere om Naturvidenskabens ABC her: https://astra.dk/om-naturvidenskabens-abc

Alt i universet er opbygget af små partikler - Peter Laursen

Wed, 30 Jun 2021 13:18:25 GMT

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som fremsatte en teori om, at verden består af en masse små dele, som han kaldte atomos.
Det var starten til en lang naturvidenskabelig rejse, som har ført til en erkendelse af, at Universet er opbygget af små partikler.

Filmene er produceret af Move Copenhagen
For Børne- & Undervisningsministeriet i samarbejde med Astra* - Det Nationale Center for Naturvidenskab

Læs mere om Naturvidenskabens ABC her: https://astra.dk/om-naturvidenskabens-abc

Magnetfeltet, livets beskytter? Klaus Mosegaard

Mon, 16 Nov 2020 13:09:11 GMT

Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 udgør, sammen med Maxwells matematiske teori fra 1873, nøglen til vores forståelse af, hvordan en smeltet jernkerne i jordens indre kan frembringe og opretholde et magnetfelt. Alt tyder på, at jordens magnetfelt har skiftet retning mange gange gennem den geologiske historie. Hvad er forklaringen på dette, hvornår sker det næste gang, og hvad er konsekvensen for livet på jorden?

Teorien om alt, Holger Bech Nielsen

Mon, 16 Nov 2020 13:01:33 GMT

I den teori for fysikken, som fysikerne i dag kraftigt guidet af eksperimenter og tidligere teorier kaldet ”Standard Modellen” inden for partikelfysik, er nået frem til, har det faktisk lidt overraskende vist sig, at den i højere grad end man ville have troet i min ungdom, er baseret på teorier der er lavet med elektrodynamikken som model. De hedder Yang-Mills teorier, og har i sig både generaliserede magnetiske felter og elektriske felter. I denne forstand bygger de meget kraftigt på H.C. Ørsted.

Holger Bech Nielsen skrev i 2019 bogen Teorien om alt, der blev en stor succes. Han vil forklare teorien og også drage paralleller til H.C. Ørsted og opdagelsen af elektromagnetismen for 200 år siden.

Fra H.C. Ørsted til kvante-nano-elektronik, Asbjørn Drachmann

Mon, 16 Nov 2020 12:28:32 GMT

H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er den grundlæggende byggesten for store dele af vores moderne infrastruktur.

En essentiel teknik der har muliggjort moderne kvante-nano-elektronik til industri og forskning er manipulation af elektroner med magnetfelter. Moderne nm-størrelse transistorer kan laves med elektron-litografi og de kan observeres og karakteriseres med elektron mikroskopi.

Inde i materialer kommer elektroners bølgeegenskaber til livs og med sufistikerede groningsteknikker kan vi konstruere to-dimensionelle elektrongasser. Ved nedkøling til mK temperaturer og påvirkning af flere telsa store magnetfelter kan sådan en to-dimensionel elektrongas ved kvante Hall effekten forvandles til en topologisk isolator. Her findes et hav af fascinerende egenskaber, af hvilke nogle er kandidat-platforme til etablering af stabile kvante-computere

Den Anden H.C. Ørsted: Kulturpersonlighed og Videnskabsformidler, Helge S. Kragh

Mon, 16 Nov 2020 12:27:37 GMT

Fysikprofessoren H.C. Ørsted var andet og meget mere end elektromagnetismens opdager. Selv uden denne skelsættende opdagelse ville han i en dansk sammenhæng have hørt til sin tidsalders mest markante kulturpersonligheder og uddannelsesmæssige reformatorer. Ikke blot bidrog han med originale tanker til tidens filosofiske, litterære og religiøse diskussioner, han var også dybt involveret i folkeoplysning og i bestræbelserne på at højne naturvidenskabens anseelse i både akademiske, folkelige og erhversmæssige sammenhænge.

Oprettelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824, Polyteknisk Læreanstalt i 1829, og det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet i 1850 taler deres eget sprog. Foredraget vil fokusere på nogle af disse måske mindre kendte aspekter af Ørsteds liv og virke, herunder hans litterære interesser og forholdet til H.C. Andersen.

Magnetfeltet og betingelser for liv på Mars? Morten Bo Madsen

Mon, 16 Nov 2020 12:26:17 GMT

Alle indicier peger på, at Jorden og Mars havde næsten ens betingelser for liv da deres alder kun var nogle få hundrede millioner år, og forskerne ved også, at Mars har haft et globalt magnetfelt på mange måder lig det, som Jorden har det i dag, men for ca. 4,2 milliarder år siden skete der noget der gjorde, at kilden til magnetfeltet forsvandt.

Der er dog stadig spor, som gør at vi i dag kan se, at der engang var et betydeligt globalt magnetfelt - og man kan se, at dets forsvinden har ført til at meget af Mars' atmosfære nu er forsvundet, og at planetens overflade er blevet til en tør ørken.

Hvordan har Mars set ud i dens unge år? Hvordan/hvorfor og hvornår er disse ændringer sket?

NASAs Mars 2020 Perseverance rover ekspedition vil måske kunne give os svar på disse spørgsmål. Når prøver fra missionen bliver analyseret i laboratorier på Jorden engang i 30'erne vil vi måske endda kunne få et endegyldigt svar på om der nogensinde har været liv på den røde planet.

Superspredere i Covid-19: Epidemiens askilleshæl, Kim Sneppen

Mon, 16 Nov 2020 12:22:20 GMT

I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat fra forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. En nyskabt infektions sygdom, hvis spredning burde kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter tidsskalaen (5 dage for Covid-19) og en anden der fortæller hvor mange personer hver inficeret person inficerer (den berømte R0=(ca) 3 for Covid-19).

Og så var lock-down filosofien ellers "bare" at justere vores kontakt aktivitet med andre mennesker så meget ned, så R faktoren kom ned omkring 1, og epidemien dermed holdes under kontrol. Dvs SIR modellerne fortæller os, at vi skulle reducere den tid vi tilbringer med andre mennesker med en faktor 1/R0=1/3.

Men Covid-19 viste mere "personlighed" end ovenstående: Den opfører sig forskelligt i forskellige personer. Måske er der kun få af os der inficerer andre, mens de fleste ikke inficerer. Ihvertfald viser en række studier, at kun omkring 10-20% af de inficerede personer rent faktisk inficerer deres samboende ægtefælle. Og epidemien har mange hundrede eksempler på super-spreder events, situationer, hvor en enkelt person har smittet meget mere end 10 andre personer i løbet af en enkelt dag.

Jeg vil diskutere superspreder aspekter af Covid-19 ved hjælp af modeller, der beskriver et samfund med individer der har meget forskelligt smitte-egenskaber. Vi finder, at sådan superspredning gør det nemmere at stoppe epidemien, og hjælper os til at forstå hvorfor det rent faktisk gik så godt med at åbne vores samfund op igen efter den meget voldsomme "lock-down" i marts.

Turi Kirstine Schäffer, gymnasielærer

Mon, 14 Sep 2020 10:40:57 GMT

Turi Kirstine Schäffer blev færdig med sin kandidatuddannelse på Niels Bohr Institutet i 2014 , og er i dag gymnasielærer på Roskilde Gymnasium, hvor hun underviser i fysik og kemi.

Tine Straasø,

Mon, 14 Sep 2020 10:37:48 GMT

Tine Straasø blev færdig med sin kandidatuddannelse i faststof- og røntgenfysik i 2010. I 2013 blev hun færdig med sin Phd om malaria, og blev derefter ansat hos Mærsk Olie, der siden blev opkøbt at virksomheden Total. Tine startede med biofysik og arbejder i dag som petrofysiker.

Sigrid Skovbo Adsersen, kvantefysiker

Mon, 14 Sep 2020 10:31:21 GMT

Sigrid Skovbo Adsersen blev færdig med sit fysikstudie i kvanteoptik i 2016, og siden har hun arbejdet som udvikler i den internationale virksomhed OFS, der producerer optiske fibre til bl.a. internettet

Jonas Okkels Birk, materialeforsker

Mon, 14 Sep 2020 10:05:34 GMT

Jonas Okkels Birk blev færdig med sin ph.d. på Niels Bohr Institutet i 2014, og i dag arbejder han på Teknologisk Institut som forsker, hvor han hjælper virksomheder med at undersøge materialer til f.eks. vindmølleindustrien. Det foregår på internationale forskningsfaciliteter i bl.a. Frankrig, Schweiz, Ungarn og Sverige.

Esben Bork Hansen, faststoffysiker

Mon, 14 Sep 2020 09:56:36 GMT

Esben Bork Hansen blev færdig med sin Phd i teoretisk faststoffysik i 2018, og i dag arbejder han som forsker i et erhvervssamarbejde mellem Københavns Universitet og Microsoft, hvor de forsker i udviklingen af fremtidens kvantecomputer.

Cecilie Nørholm, astrofysiker

Mon, 14 Sep 2020 09:50:53 GMT

Cecilie Nørholm blev færdig med sit fysikstudie som astrofysiker i 2019, og i dag arbejder hun på Planetarium i København, hvor hun bl.a. arrangerer udstillinger, lave undervisningsmaterialer og undervisningsforløb til folkeskole- og gymnasieelever.

Anders – cyklotron- og hospitalsfysiker

Mon, 14 Sep 2020 09:46:23 GMT

Anders Paaske Drachmann blev færdig med sit fysikstudie som astrofysiker i 2016, og i dag er han cyklotron- og hospitalsfysiker på Herlev Hospital, hvor han arbejder med nuklear medicin.

Kan kvantemekanikkens partikel-bølge dualitet gøres forståelig igennem teater?

Mon, 11 May 2020 08:55:18 GMT

Vi mennesker trækker meget på vores intuition og fornuft, når vi skal lære noget nyt. Vi skal helst kunne forklare det 'nye' ud fra noget velkendt. Men er det overhovedet muligt, når vi vil forklare hvordan eksempelvis elektroner opfører sig?

Har vi noget velkendt, der kan forklare, hvorfor én elektron kan være flere steder på samme tid? Og hvad siger vores intuition til at elektroner rejser som bølger, men er partikler når vi måler dem? Det er nogle af de spørgsmål, der undersøges i denne video.

Denne video er nemlig en performance lecture om kvantemekanik, som Rikke Søndergaard Nielsen lavede i forbindelse med sit bachelorprojekt i fysik. En performance lecture er, som navnet antyder, en blanding at et teaterstykke og en forelæsning. I stykket forsøger hun, at gøre den ulogiske og kontraintuitive kvantemekanik lettere forståelig.

Stykket er blevet filmet og kan ses i denne video, som tager ca. 35 minutter. Videoen er egnet til alle over 14 år, og kan evt. bruges til skoleklasser fra 8. klasse og op til 3.g. Kvantemekanikken er et spændende, men særligt komplekst emne inden for fysikken, og kan måske lyde farligt hvis man ikke er så bekendt med fysik. Rikke udfordrer den gængse fremlæggelse af kvantemekanikken, i et forsøg på at gøre den komplekse teori tilgængelig for alle. Stykket er blevet opført både til Kulturnatten og til fysikinteresserede elever fra 8. klasse og opefter.

PODCAST: Samtale med Klaus Mosegaard, Steen Harle Hansen og Morten Ib...

Mon, 20 Apr 2020 11:51:39 GMT

Niels Bohrs kontor – samtaler om moderne fysik

Nysgerrighed – hvad er det?
Alle mennesker er nysgerrige. Det er et grundtræk ved at være menneske. Men forskere skal også være det professionelt, og podcasten her forsøger at indkredse den faglige nysgerrighed, som Klaus Mosegaard, professor i den faste jords fysik, Steen Harle Hansen, lektor i astrofysik og Morten Ib Kjærgaaard Munk, Ph.d. studerende i teoretisk faststoffysik benytter hver eneste dag.

Men de er også: Skakspiller på højt plan, har sort bælte i taekwondo og pianist med egen jazztrio ved siden af – i nævnte rækkefølge. Vi stiller spørgsmålet, om der er en forbindelse? Kan den trænede, nysgerrige hjerne aldrig slappe af?

Hør hvad forskerne fra Niels Bohr Institutet fortæller om nysgerrighed.

Varighed ca. 45 minutter.
Optagelse og redigering: Emil Duvier

Fysikstuderende Kristine besøger professor Peter Krogstrup i sit laboratorium...

Thu, 05 Mar 2020 09:38:47 GMT

Peter arbejder i sit laboratorium hos Microsoft, hvor han styrer enkelte atomer for at kunne lave Qubits, som kan bruges til at bygge kvantecomputere. Han startede med at læse fysik som 30-årig, og er nu professor og arbejder med fremtidens teknologi.

Du kan læse mere om hans vej ind i fysikkens verden i en artikel fra 2018, da han blev udnævnt til professor: https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2018/peter-krogstrup-jeppesen-fra-professionel-musiker-til-professor-i-kvantefysik/

Fysikstuderende Kristine besøger Postdoc Mathias Heltberg

Wed, 26 Feb 2020 12:40:38 GMT

Biokompleksitet, hvad er det for noget, og hvordan kan det bruges til kræftforskning? Kristine møder Mathias Heltberg på Biblioteket på Blegdamsvej i København. Mathias modtog som Phd. studerende en pris for sin afhandling i 2019, han har hjulpet verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræft, og er nu ansat i både Paris og København.

29-årig dansk fysiker hjælper verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræft

https://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2020/29-aarig-dansk-fysiker-hjaelper-verdensfoerende-harvard-forskere-med-at-forstaa-kraeft/

Mathias Luidor Heltberg fra Niels Bohr Institutet modtager en af årets tre Ph.d. priser

https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/mathias-luidor-heltberg-ph.d.-studerende-fra-niels-bohr-in...

Fysikstuderende Kristine besøger Lektor Christine Hvidberg

Wed, 26 Feb 2020 11:23:47 GMT

I dag åbner vi dørene på HCØ til de naturvidenskabelige fag, og Kristine mødes med klimaforsker Christine Hvidberg i iskernefryseren for at snakke om havstigninger og klimaforskning. Du kan møde Christine og vores studerende på Åbent Hus i dag, onsdag den 26. februar kl. 13:00-18:00 på Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Fysikstuderende Kristine snakker med Fysikrevyen

Wed, 26 Feb 2020 11:21:52 GMT

Hvordan er det at være fysikstuderende på Niels Bohr Institutet? ....sidder man med næsen i en bog 18 timer i døgnet, eller er der også plads til et liv ved siden af? Kristine spørger Rune og Julie om det sociale liv, fysikrevyen, fagligt råd og alt det der er med til at gøre det fantastisk at være en kommende fysiker.

Fysikstuderende Kristine besøger Professor Brian Vinter

Wed, 26 Feb 2020 11:19:41 GMT

Kristine har sat kursen mod Niels Bohrs gamle arbejdsværelse, der har stået urørt siden hans død i 1962, hvor vi skal høre lidt om eScience....og hvad er nu det, og hvad har det med fysik at gøre? Det spørgsmål stiller Kristine til Brian Vinter, der er professor her på Niels Bohr Institutet. Åbent Hus onsdag og fredag i uge 9: https://www.nbi.ku.dk/moed-os/aabent_hus/

En hilsen fra tidligere NBI studerende Sarah Pearson

Wed, 26 Feb 2020 11:18:30 GMT

Vi fået en hilsen fra tidligere NBI studerende Sarah Pearson, der arbejder som astrofysiker ved Flatiron Institiute i New York.

Hør Sarah fortælle om stjernestrømme og livet som astrofysiker i NYC i denne video. Sarah har også sin egen YouTube kanal Space with Sarah, hvor hun svarer på spørgsmål om astrofysikken. I kan finde Sarahs forskningsside her: http://drsarahpearson.com/ og hendes YouTube kanal her: https://www.youtube.com/spacewithsarah.

Fysikstuderende Kristine besøger Professor Anja Cetti Andersen

Wed, 26 Feb 2020 11:16:57 GMT

Anja C. Andersen fortæller om hvem der inspirerede hende til astronomiens verden, og hvad der er det mest spændende inden for astrofysikken lige nu. Husk Åbent Hus på onsdag og fredag i denne uge, hvor du kan møde forskerne og de studerende: https://www.scienc

Fysikstuderende Kristine besøger Lektor Morten Bo Madsen

Wed, 26 Feb 2020 11:15:34 GMT

Hvor kommer livet fra og hvordan opstår det? Morten Bo Madsen fortæller om den kommende 2020 Mars mission og uddannelsen som fysiker.

Følg med i næste uge når Kristine går på besøg hos forskerne på Niels Bohr Institutet, og spørger dem om deres forskning og uddannelsen som fysiker.

Fysikstuderende Kristine besøger Lektor Troels Petersen

Wed, 26 Feb 2020 11:14:10 GMT

Hvorfor læse fysik??? Vi har sendt fysikstuderende Kristine rundt på Niels Bohr Institutet med sin iPhone, og i dag besøger hun lektor og forsker i partikelfysik Troels Petersen, der sidder på sit kontor oppe under taget på Blegdamsvej blandt sommerfugle og tropehjelme samt Niels Bohrs gamle arkivskab.

NBI Colliderscope set ovenfra

Tue, 04 Feb 2020 14:46:59 GMT

NBI Colliderscope er et lyskunstværk der er anbragt på facaden af Niels Bohr Institutets hovedbygning på Blegdamsvej i København. Kunstværket er direkte forbundet med verdens største fysikforsøg, der netop nu foregår i CERN udenfor Geneve.

Kunstværket NBI Colliderscope

Tue, 04 Feb 2020 13:41:48 GMT

Forsøget finder sted i the Large Hadron Collider (LHC), en cirkulær 27 km lang underjordisk magnetbane hvori subatomare partikler knuses mod hinanden med ekstrem kraft. Herved opstår der tilstande magen til dem der herskede i vores univers få øjeblikke efter det blev til. Hver enkel partikelkollision bliver registreret af sensorer der genererer enorme mængder af data. Det er disse data der er grundlaget for NBI Colliderscope.

Ideen med kunstværket er at skabe en direkte sanselig og intuitiv oversættelse af den datastrøm, som ATLAS opfanger i LHCs kollisioner. Ved at benytte et flertal af de parametre, som findes i de indkomne data i kombination med partikelkollisionernes tilfældighedsrytme forsøger værket at gengive signalet fra ATLAS i sin fulde tonalitet, som var acceleratoren en slags gigantisk musikinstrument. Måske kan man se værket som en slags visuel oversættelse af den musik der lød ved universets fødsel.

Marianne Vestergaard på Niels Bohr Institutets Temadag 2019

Thu, 21 Nov 2019 11:21:02 GMT

Lektor Marianne Vestergaard fortæller om Sorte huller, og hvordan det for første gang lykkedes forskerne at få et billede af et Sort hul.

Indenfor de sidste ca 30 år er sorte huller gået fra at være noget der lignede teoretisk opspind og fantasi til at være en fysisk realitet hvis mærkelige egenskaber vi stadig forsøger at forholde os til. Vi har indenfor de senere år set nye kvantespring i vores udforskning af sorte huller via de nye resultater fra bl.a. gravitationsbølgedetektorer som LIGO og fra det store radio-teleskop samarbejde, Event Horizon Telescope, som i April viste hele verdenen det første billede af et sort hul - eller rettere, skyggen af det.

I foredraget vil jeg give et indblik i hvad sorte huller er, hvor de befinder sig samt hvordan man ved EHT har båret sig ad med at skabe et billede af skyggen af et sort hul og hvad billedet viser. Jeg vil også komme ind på hvilken betydning de nye resultater har for forskernes forståelse af sorte huller og deres role i universet.

Poul Martin Bendix på Niels Bohr Institutets Temadag 2019

Tue, 19 Nov 2019 09:23:41 GMT

Lektor Poul Martin Bendix fortæller om cellen som et levende materiale.

Den biologiske celle er et komplekst og spændende system hvor både fysiske og biologiske mekanismer sammen styrer cellens funktioner. Cellen udgør derfor et perfekt system hvor samspillet mellem fysik og biologi kan udforskes.

På NBI undersøger vi de fysiske egenskaber af cellen ved hjælp af optiske og mekaniske metoder. Disse fysiske metoder tillader os at manipulere fx. cellens form, for derefter at visualisere cellens molekylære respons. Celler er yderst interaktive i forhold til deres miljø og kan karakteriseres som et aktivt materiale der reagerer på både kemiske og fysiske stimuli. Vi har påvirket celler på nanoskopiskt niveau, både mekanisk og termiskt, for at undersøge cellers evne til at håndtere stress-stimuli fra omgivelserne.

Ved at anvende en optisk pincet har vi lært at cellens overflade har nogle fingerlignende strukturer, kaldet filopodia, som spiller en afgørende rolle i cellers bevægelse samt deres evne til at kommunikere med hinanden og omgivelserne. Ved at punktere cellens overflade med ultrafokuseret opvarmning er vi i gang med at undersøge cellers utrolige evne til at lappe overfladen med diverse proteiner. Generelt er cellens respons ofte forankret i dens skelet som besidder særdeles interessante fysiske egenskaber da det både kan være elastiskt og viskøst på samme tid, også kaldet viskoelastiskt. Graden af viskoelasticitet kan kvantificeres ved hjælp af optiske metoder med stor nøjagtighed. Cellens overflade og cellens indre kan deuden eksistere i ordnede og uordnede faser. Disse fysiske faser kan have stor betydning i biokemiske processer og for organisering af proteiner og for cellens form.

Sammenfattende kan siges at vi i dag ved at biofysiske mekanismer ligger til grund for rigtig mange af cellens funktioner og biofysikkens metoder har vist sig særdeles brugbare i biologisk forsking hvilket afspejles i vores tætte samarbejde med forskellige biovidenskaber.

Andrew Jackson på Niels Bohr Institutets Temadag 2019

Tue, 19 Nov 2019 09:21:58 GMT

Prof. emeritus Andrew Jackson fortæller om H.C. Ørsted og elektromagnetismens betydning for det moderne liv vi kender i anledning af 200 året for opdagelsen i 2020.