Niels Bohr Institutet

Dorthe Dahl-Jensen på Niels Bohr Institutets Temadag 2019

Tue, 19 Nov 2019 09:17:14 GMT

Prof. Dorthe Dahl-Jensen fortæller om iskerneboringer på Antarktis efter halvanden million år gammel is, der kan fortælle os om fortidens mange klimaskift.

EastGRIP camp in 2017

Wed, 13 Nov 2019 12:06:53 GMT

Ice core drilling in Northeast Greenland at the EastGRIP camp in 2017. The movie include preparation in Kangerlussuaq, flying from the west coast of Greenland into camp with LC-130 planes and some of the daily tasks in camp.

The East Greenland Ice-core Project - EastGRIP - aims to retrieve an ice core by drilling through the Northeast Greenland Ice Stream (NEGIS).

More about EastGRIP here: https://eastgrip.org/

Filmed by Bent Neumann, Niels Bohr Institute

Analyseprogram til at opdage anomalier (afvigelser)

Fri, 08 Nov 2019 11:41:05 GMT

Forudsigelse versus virkelighed: Ocean-overfladehøjde ud for Japans kyst, forudsagt af analyseprogrammet, sammenlignet med de faktiske data af klimasimuleringen.

In the footsteps of the Norsemen

Fri, 02 Aug 2019 14:00:48 GMT

It was a land with plenty of opportunities when the Viking Erik the Red settled in Greenland over 1000 years ago. The Vikings brought along all kinds of livestock and lived as farmers. But after 500 years the Norseman abruptly left their farms and never returned. Danish researchers have tried for generations to explain why they disappeared. Today they have come much closer to solving the mystery and along the way have pieced together exciting news about an unusually hardy people: The European Greenlanders.

Produced by: Søren Bruun, The Compound
Produced for: The National Museum of Denmark
Duration: 15:45

The mystery of mammoth's extinction

Fri, 02 Aug 2019 13:55:15 GMT

When Professor Eske Willerslev is going to find out why mammoths became extinct, he travels to some of the most desolate areas of the world: the wilderness of Siberia and Alaska. Expeditions are both dangerous and exhausting. But scientists are rewarded when they come back to Copenhagen with DNA from mammoths and can tell important news about why the large animals became extinct.

Produced by: Søren Bruun, The Compound
Produced for: Center for Geogenetik, Københavns Universitet
Duration: 22:44

The warped side of the universe

Tue, 02 Apr 2019 15:39:29 GMT

Professor Kip Stephen Thorne, California Institute of Technology, Pasadena

Professor Kip Stephen Thorne has made pioneering contributions to the study of black holes and gravitational waves. He has spearheaded the efforts to look experimentally for gravitational waves, which could tell about violent events in the universe. Thorne has worked closely with John Wheeler, who was a co-author to Niels Bohr’s groundbreaking article on nuclear fission in 1939.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 35:27 min.

"Invisibility Cloak" by professor Sir John Pendry

Tue, 02 Apr 2019 14:35:38 GMT

Three of the world’s leading researchers were awarded the UNESCO Niels Bohr Gold Medal in 2010 for their special contribution to groundbreaking research in physics.

The three researchers are John Pendry from Imperial College in London, Professor Timothy Berners-Lee from MIT, Boston and Professor Kip S. Thorne from Caltech, Pasadena. All three are Nobel Prize class researchers.

Professor Sir John Pendry, The Blackett Laboratory, Imperial College London, UK has a background as a theoretical condensed matter physicist and is well known for his work on the structure of surfaces and their interaction with electrons and photons.

He received the medal for his groundbreaking contributions to the development of meta-materials, i.e. materials with significant and new, unusual optical properties. An example is materials with negative refractive indexes, which can then become 'invisible'. This particular phenomenon is called cloaking.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 25:22 min.

The past & future of the web

Tue, 02 Apr 2019 14:01:11 GMT

Professor Sir Timothy Berners-Lee, Massachusetts Institute of Technology, Boston

Timothy Berners-Lee was responsible for the development of hypertext, the World Wide Web and hence the foundation for the modern internet. His research has had an enormous impact on the entire global communication system and the modern information society, which has changed daily life and the lives of most of the Earth’s population.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 31:01 min.

NORDBOERNE

Fri, 22 Feb 2019 11:15:54 GMT

500 år med sæler, får og hvalrosser
Erik den Røde bosatte sig som den første i Grønland i slutningen af 900 årene. Vikingerne medbragte både heste, kvæg og får og levede som bønder. Men efter 500 år forlod Nordboerne pludselig deres gårde og kom aldrig tilbage. Danske forskere har i generationer forsøgt at forklare, hvorfor de forsvandt. I dag er de kommet meget nærmere gådens løsning og undervejs kortlagt spændene nyt om et usædvanlig hårdført folk: De europæiske Grønlændere.

Produceret af: Søren Bruun, The Compound
Produceret for: Nationalmuseet

beatingheart2.mp4

Wed, 31 Oct 2018 13:17:41 GMT

Kunstværket NBI Colliderscope

Tue, 14 Aug 2018 14:17:06 GMT

NBI Colliderscope er et lyskunstværk der er anbragt på facaden af Niels Bohr Institutets hovedbygning i København. Kunstværket er direkte forbundet med verdens største fysikforsøg, der netop nu foregår i CERN udenfor Geneve.

Forsøget finder sted i the Large Hadron Collider (LHC), en cirkulær 27 km lang underjordisk magnetbane hvori subatomare partikler knuses mod hinanden med ekstrem kraft. Herved opstår der tilstande magen til dem der herskede i vores univers få øjeblikke efter det blev til. Hver enkel partikelkollision bliver registreret af sensorer der genererer enorme mængder af data. Det er disse data der er grundlaget for NBI Colliderscope. Ideen med kunstværket er at skabe en direkte sanselig og intuitiv oversættelse af den datastrøm, som ATLAS opfanger i LHCs kollisioner. Ved at benytte et flertal af de parametre, som findes i de indkomne data i kombination med partikelkollisionernes tilfældighedsrytme forsøger værket at gengive signalet fra ATLAS i sin fulde tonalitet, som var acceleratoren en slags gigantisk musikinstrument. Måske kan man se værket som en slags visuel oversættelse af den musik der lød ved universets fødsel.

LIVETS 5 FØRSTE DAGE KAN BESKRIVES AF 4 SIMPLE REGLER

Wed, 23 Aug 2017 12:52:53 GMT

Fra en ægcelle befrugtes af en sædcelle til den når livmoderens trygge omgivelser går 5 dage. På den tid udvikler ægget sig fra en celle til en cellehob omgivet af et cellelag specialiseret i at trænge gennem livmoderslimhinden. Forskere fra Københavns Universitet har nu knækket koden til, hvordan livet kan udvikle sig disse første 5 dage helt uden moderens støtte og indblanding.

Artiklen “Four simple rules that are sufficient to generate the mammalian blastocyst” er udgivet i PLOS Biology i samarbejde mellem DanStem og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet som led i Danmarks Grundforskningsfonds Center for Stem Cell Decision Making (StemPhys). Professor Joshua M. Brickman er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology på Københavns Universitet, Centret har fra 2010-2017 har modtaget knap 700 mio. kr. i forskningsstøtte fra Novo Nordisk Fonden.

Making of drill trench

Wed, 25 Jan 2017 13:51:07 GMT

Hvirvelvind fra protoplanetarisk skive

Mon, 12 Dec 2016 13:15:33 GMT

Animation viser, hvordan en hvirvelvind bliver udsendt fra en roterende protoplanetarisk skive.

En stjerne dannes af en stor sky af gas og støv, der trækker sig sammen på grund af tyngdekraften. Under sammentrækningen begynder materialet at rotere hurtigere og hurtigere, og for at få rotationen bremset, skal energien bæres væk. Det bliver den ved, at den nye stjerne udsender kraftige vinde. Vinden bliver dannet i skiven omkring protostjernen og roterer derfor sammen med den. Som en tornado løfter den materiale op fra gas- og støvskyen, og på et tidspunkt slipper vinden sit tag i skyen, så materialet svæver frit. Det har den virkning, at rotationshastigheden i skyen bremses, og derved kan den nye stjerne holde sammen på sig selv, og undervejs kan stofferne i den roterende gas- og støvskive samle sig og danne planeter. (Credit: David Lamm/BOID og Per Bjerkeli/NBI)

Formation of an ultra-diffuse galaxy in computer simulation

Mon, 28 Nov 2016 11:00:49 GMT

The movie shows the formation of an ultra-diffuse galaxy in computer simulation, following its gas component. Several outflows (fountain) of gas being launched out of the galaxy centre are visible through the life of the galaxy , which are responsible for creating an expanded stellar and dark matter distribution.

(empty)

Tue, 28 Jun 2016 14:24:26 GMT

PlanckView2

Tue, 28 Jun 2016 14:23:22 GMT

PlanckView1

Tue, 28 Jun 2016 14:22:00 GMT

Study Physics at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Thu, 02 Jun 2016 14:40:17 GMT

Meet students and professors at the Niels Bohr Institute at the University of Copenhagen. Here you will find a cutting edge international research and study environment.

Ny grønlandsk iskerne boret gennem Renland-iskappen

Fri, 01 Apr 2016 14:21:28 GMT

På rekordtid har et internationalt forskerhold ledet af Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet boret en iskerne gennem iskappen på halvøen Renland i Scoresbysundfjorden i Østgrønland. Klimaet på Renland er under stærk indflydelse af havisen langs Grønlands østkyst, og iskernen kan sandsynligvis fortælle om fortidens klimaudsving i Polarhavet mere end 100.000 år tilbage i tiden.

Den arktiske havis er under hastig forandring. Udbredelsen af permanent havis i Arktis er blevet 30-50 procent mindre igennem de seneste 35 år. Så spørgsmålet er, om den arktiske havis i en fremtid med global opvarmning vil forsvinde, som den gjorde i Nordatlanten flere gange under sidste istid. Det kan have afgørende betydning for klimaet på det meste af den nordlige halvkugle. Den nye internationale RECAP iskerneboring (REnland ice CAP project) på Renland kan ved at afsløre fortidens klimaudsving medvirke til bedre forståelse fremtidens klima.

Forskningsstation flyttes næsten 500 km over Grønlands indlandsis

Fri, 01 Apr 2016 14:04:49 GMT

Det er lykkedes at flytte hele forskningstationen NEEM på ski 465 km over Grønlands indlandsis til den nye lejr EGRIP, der skal være en kommende international borelejr og en gateway til forskningsprogrammer i Østgrønland.

”Idag kl. 16 kom vi til EGRIP positionen. Vi er stoppet lige uden for lejrområdet for at opmåle lejren før Domen placeres og garageteltene rejses. Vi er glade og lettede over, at den vanvittige plan at trække den store Dome over isen er lykkedes. Vi føler os som moderne pionerer”, fortæller Jørgen Peder Steffensen, iskerneforsker i Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Svag kernekraft

Mon, 11 Jan 2016 14:59:05 GMT

Den svage kernekraft ses i et betahenfald, hvor en neutron omdannes til en proton, en elektron og en antineutrino.

Fusionsenergi - Solkraftværk på Jorden

Wed, 20 May 2015 10:07:59 GMT

Filmen beskriver fusionsfysik på basalt niveau, samt hvorledes eksperimentelle og teoretiske videnskabsfolk gradvist nærmer sig en rentabel energiproduktion gennem nuklear fusion.

Verden over har man i årtier drømt om at producere energi ved hjælp af fusion, der ikke udleder farlige drivhusgasser. Der er ikke fare for ukontrollerede kernereaktioner, der er ingen farlig affald eller stråling, og brændstoffet kan udvindes af blandt andet havvand.

Drømmen om at producere energi her på Jorden ved hjælp af nuklear fusion, den har tidligere været uopnåelig. Det har krævet meget mere energi at sammensmelte atomerne, end man fik ud af processen.

Men nu intensiveres samarbejdet mellem forskere og industri fra flere EU-lande i jagten på ren og billig fusionsenergi med COST Action MP1208, der sigter mod at videreudvikle et videnskabeligt forskningsnetværk i Europa indenfor nuklear fusion.

Fusion Energy - A solar power plant on earth

Wed, 20 May 2015 09:41:51 GMT

The film describes the physics of fusion on a basic level and how experimental and theoretical scientists are gradually approaching profitable energy production through nuclear fusion.
For decades, people around the world have dreamed of producing energy that does not emit dangerous greenhouse gases using fusion. There is no danger of uncontrolled nuclear reactions, there is no hazardous waste or radiation and the fuel can be derived from seawater. The dream of producing energy here on Earth using nuclear fusion has previously been unattainable. It has required much more energy to fuse atoms that you got out of the process.
But now the collaboration between researchers and industry from several EU countries has intensified in the hunt for clean and cheap fusion energy with COST Action MP1208, which aims to develop a scientific research network for nuclear fusion in Europe.

Fysiklegestue - 3D

Wed, 06 May 2015 14:25:01 GMT

Hvordan fungerer en 3D-film? Vi tager et kig på lys og polarisering og ser, hvordan polarisationsfiltre kan bruges til at sortere lys og give os en oplevelse af 3D i biografen.

Medvirkende: Jeppe Willads, fysikstuderende, Niels Bohr Institutet
Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 5.27 min.

Fysiklegestue - lysets hastighed i en mikrobølgeovn

Wed, 06 May 2015 14:22:48 GMT

Inde i en mikrobølgeovn er der en masse elektromagnetiske bølger, der står og svinger op og ned og puffer til vandmolekylerne, hvilket varmer dem op. Hvordan kan man bruge køkkenredskaber og mad fra dagligdagen til at måle naturkonstanter?

Vi tager et kig på stående bølger, hvordan de bruges i mikrobølgeovne, og hvad det har med lysets hastighed at gøre.

Medvirkende: Adam Mielke, fysikstuderende, Niels Bohr Institutet
Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 6.41 min.

Fysik for Begyndere

Tue, 28 Apr 2015 10:29:31 GMT

Hvordan er det at starte på fysikuddannelsen, når man er vant til fysik på gymnasiet?
Vi følger de tre nye fysikstuderende, Bjørn, Rasmus og Ida igennem deres første halve år på fysikstudiet. De giver hver deres bud på, hvad der er svært og sjovt ved det nye studieliv, og hvad man selv kan gøre for at begyndelsen bliver lettere.

Hør blandt andet Bjørn fortælle om, hvordan det føles at flytte fra hjemmet i Vejle til pludseligt at være boligløs i København, og få Idas bud på, hvorfor det er en god idé at deltage i Kick Start kurset forud for studiestart.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 9:25 min.

Jetstrøm

Thu, 16 Apr 2015 13:43:34 GMT

Animationen viser hvordan Polarjetstrømmen bugter sig omkring den 30. breddegrad på den nordlige halvkugle. Farven viser hastigheden af vinden i jetstrømmen. Det er også tydeligt at se hvordan amplituden af bølgebevægelsen ændrer sug. Små afstikkere fra jetstrømmen kan blive til selvstændige hvirvelstrømme, som har en længere levetid. (NASA/Goddard Space Flight Center)

ESS – the world’s most powerful neutron source for research

Thu, 09 Apr 2015 09:22:35 GMT

The ESS, European Spallation Source is a new European super-research facility that will be located in the Øresund Region.

The research facilities will be located in Lund, Sweden, while the data management centre will be located in Copenhagen.

The film recounts the struggle and the long road to bring the ESS to Scandinavia and the great potential in the future research. Two small countries on the edge of Europe working together on an ambitious research project was nowhere near enough to make the project a reality. They needed support from the major countries in Europe and from the outset, the Danish-Swedish ESS project was considered to be an outsider with very little chance of success. But with strong driving forces in the research world and politics, they succeeded in getting Europe to support bringing the ESS to Scandinavia.

The ESS will be the world’s most powerful neutron source for research into substances ranging from membranes and molecules to magnetic materials and superconductors, technology for the storage of hydrogen energy and research on all types of surfaces. This will involve substances in the fields of physics, biology, health, geology and engineering and will have a big impact on the business, research and educational environments.

Produced by:
Søren Bruun, The Compound
Kenneth Sorento, Film & Photography

Produced for:
The Niels Bohr Institute

Produced with support from:
The Growth Forum Initiative – Capital Region
The European Regional Development Fund

Length: 28.30 min.

Kvantefotonik

Mon, 16 Mar 2015 13:10:02 GMT

I Kvantefotonik Gruppen på Niels Bohr Institutet forsker vi i den fundamentale vekselvirkning mellem lys og stof.

Dette kan danne grundlag for helt ny teknologi, kvanteknologien, der udnytter de sære naturlove, der beskriver den mikroskopiske verden. Et hovedmål er at konstruere en kvantesimulator baseret på fotoner og kvantepunkter, som vil kunne løse komplekse problemer indenfor fx. materiale forskning eller kemi.

Produceret af: Søren Bruun, The Compound
Produceret for: Niels Bohr Institutet
Varighed: 8:39

Quantum Photonics

Mon, 16 Mar 2015 13:08:54 GMT

In the Quantum Photonics Group at the Niels Bohr Institute we research the fundamental interaction between light and matter.
This may lead to completely new technology, quantum technology, which exploits the peculiar quantum phenomena found in the microscopic world. One main goal of the research is to construct a quantum simulator based on photons and quantum dots, which could solve complex problems in, e.g., material science or chemistry

Host: Peter Lodahl, Quantum Photonics, Niels Bohr Institute
Produced by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2015
Length: 8:49

Kolesteroltransport i mennesker (Søren Roi, NBI )

Tue, 13 Jan 2015 13:12:51 GMT

Kolesterol-transport i den menneskelige krop er vigtig at studere. Ikke mindst fordi den primære dødsårsag i USA skyldes følgesygdomme af for meget Kolesterol i blodet.

Vi har med en kombination af neutron og røntgen-spredning studeret strukturen af nogle af de centrale partikler, der transportere fedtmolekyler og kolesterol. Det har vi gjort for at få indsigt i præcist hvordan disse partikler kan transportere fedtmolekyler og kolesterol (som ikke normalt kan opløses i vand) i blodet (som er baseret på vand).

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Produceret med støtte af: Vækstforum Hovedstaden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Varighed: 9:13

Can we make a room temperature superconductor? (Linda Udby, NBI)

Tue, 13 Jan 2015 13:05:11 GMT

Nearly 30 years ago scientists found a series of atypical superconducters working at much higher temperatures than the typical superconducters which only work at temperatures close to absolute zero.

This discovery gave hope to scientists that superconductors which could work in daily life room temperature applications might exist. The problem is, however, that we still have inadequate knowledge of how these atypical superconductors work on atomic level and this hinders tuning and tayloring of new materials which could be superconducting at room temperature.

It is therefore important to build large scale European research facilities for materials science such as the European Spallation Source (ESS) in Lund to provide the best opportunities for scientists to solve the riddle of high-Tc superconductors and other materials science challenges.

Produceret by: Niels Bohr Institute
Produced with support of: Vækstforum Hovedstaden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Duration: 11:05

Magnetoelektriske materialer (Niels Bech, DTU)

Tue, 13 Jan 2015 13:02:06 GMT

Materialer, hvor elektriske og magnetiske egenskaber er sammenkoblede, har potentiale til at danne grundlag for nye avancerede teknologier. Før potentialet kan forløses, må de grundliggende mikroskopiske mekanismer bag koblingen dog forstås.

I mit foredrag vil jeg beskrive, hvordan vi i dag anvender neutronspredning til dette formål, samt forklare hvilke unikke muligheder neutronforskningsfaciliteten European Spallation Source (ESS), som netop nu er under opbygning i Lund, vil give når den tages i anvendelse i 2019.

Produceret by: Niels Bohr Institute
Produced with support of: Vækstforum Hovedstaden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Duration: 12:55

Kan vi lave en superleder der virker ved stuetemperatur? (Linda Udby, NBI)

Tue, 13 Jan 2015 13:00:31 GMT

For snart tredive år siden fandt forskere en række atypiske superledere, der virker ved meget højere temperaturer end typiske superledere som kun virker tæt på det absolutte nulpunkt.

Disse atypiske superledere fik håbet op for, at der måske kunne findes en superleder, der virker ved stuetemperatur. Det er dog et problem at vi ikke forstår disse atypiske superledere til bunds og derfor ikke kan finde ud af, hvad vi skal lede efter eller skrue på atomart plan for at få dem til at virke ved stuetemperatur.

Det er derfor vigtigt, at vi bygger store europæiske forskningsfaciliteter til materialeforskning såsom European Spallation Source (ESS) i Lund, så vi får de bedste muligheder for blandt andet at løse høj-temperatur superledningens gåde.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Produceret med støtte af: Vækstforum Hovedstaden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Varighed: 10:27

ESS - verdens stærkeste neutronkilde til forskning

Fri, 05 Dec 2014 14:13:00 GMT

ESS, European Spallation Source er et nyt europæisk super-forskningsanlæg, der kommer til at ligge i Øresundsregionen. Selve forskningsanlæggene placeres i Lund i Sverige, mens data-management centret placeres i København.

ESS bliver verdens stærkeste neutronkilde til forskning i stoffer lige fra membraner og molekyler til magnetiske materialer og superledere, teknologi til f.eks. lagring af brintenergi og forskning i alle typer overflader. Det drejer sig om stoffer indenfor fysik, biologi, sundhed, geologi og ingeniørvidenskab og får stor betydning erhvervs- forsknings- og uddannelsesmiljøerne.

Filmen fortæller om kampen og den lange vej mod at få ESS til Norden, og om de store perspektiver i den fremtidige forskning. At to små lande i udkanten af Europa finder sammen om et ambitiøst forskningsprojekt er langt fra tilstrækkeligt til at få projektet realiseret. Der er brug for opbakning fra de store lande i Europa, og det dansk-svenske ESS-projekt ansås fra starten for at være en outsider med ganske få chancer. Men med stærke drivkræfter indenfor forskningsverdenen og politik lykkedes det at få Europa med på, at ESS skulle til Norden.

Produceret af:
Søren Bruun, The Compound
Kenneth Sorento, Film & Photography

Produceret for: Niels Bohr Institutet

Produceret med støtte af:
Vækstforum Hovedstaden
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Varighed: 28:33

Forsker i Fokus - Philip Tarning- Andersen, Meteorolog

Tue, 18 Nov 2014 13:23:07 GMT

Philip Tarning-Andersen er meteorolog og arbejder på DMI i afdelingen Maritim Service, hvor han planlægger ruter for fragtskibe, guider skibe udenom tropiske storme og sender vejranalyser til vindmøllefarme og boreplatforme. En opgave han er godt rustet til med en bachelor i meteorologi og en kandidatgrad i fysik fra Niels Bohr Institutet.

I filmen får du et indblik i dagligdagen som meteorolog, en rundtur på DMI med interviews, samt en idé om, hvad det kræver at blive meteorolog.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Længde: 6:53

Til eksamen i fysik

Tue, 18 Nov 2014 13:19:15 GMT

Er vi alene i universet?

Fri, 14 Nov 2014 14:16:34 GMT

Et af de mest hotte spørgsmål i astronomien har altid været, om der er andre end os selv i universet. Er dannelsen af liv i universet almindeligt, hvis de rigtige omstændigheder er til stede, eller er det et helt usandsynligt held, som kun har fundet sted her på jorden?
De senere års forskning har vist, at der måske er mange solsystemer i universet, som kunne byde på forhold, der ligner vores egne. Men er der så liv derude? Spørgsmålet er stadig ubesvaret og videoen fortæller om processen på vej mod svaret.

Længde: 03:20
Produceret og animeret af: Søren Granat

Hvor kommer alting fra?

Fri, 14 Nov 2014 14:09:54 GMT

Det største spørgsmål i verden! De allerfleste mennesker har til alle tider undret sig over, hvordan verden er blevet til og forsøgt at give et svar. Men videnskaben er ikke tilfreds med bare at gøre sig en forestilling om verdens skabelse, uanset hvor god en historie man kan finde på om den.

Filmen her handler om de svar, vi kan kalde så godt som sikre, og som er baseret på den nyeste viden indenfor fysik og astronomi.

Længde: 03:31
Produceret og animeret af: Søren Granat

Hvordan ved vi, at det var en asteroide, der slog dinosaurerne ihjel?

Fri, 14 Nov 2014 13:54:54 GMT

Der har været lavet mange film om emnet, og der er endda forskere, der har sat sig ned og undersøgt alle de eksisterende teorier om hvorfor dinosaurerne forsvandt. Teorien om at det var nedslaget af en asteroide, en kæmpestor sten fra rummet, som ændrede livsvilkårene på jorden, så dinosaurerne måtte vige pladsen for bl.a. mennesket, har været den mest holdbare teori.

Men hvorfor? Hvordan ved vi det egentlig? Det var jo millioner af år siden! Filmen fortæller på en morsom måde om, hvordan forskningen er kommet frem til svaret.

Længde: 03:31
Produceret og animeret af: Søren Granat

Kommer vi nogensinde til at rejse med lysets fart gennem rummet?

Fri, 14 Nov 2014 13:48:42 GMT

Det findes i alle rumfilm – dét der øjeblik, hvor vores helts rumskib går over til WARP speed og med et sug forsvinder ud i rummet med overlyshastighed. Men er der noget om det? Kan det overhovedet lade sig gøre?

Pudsigt nok er der noget, der tyder på, at inspirationen mellem rumforskning og science fiction går begge veje. Forskningen undersøger nemlig også mulighederne for, om vi måske kunne piske afsted mellem galakserne, hvis bare vi havde den rigtige teknik.

Længde: 03:31
Produceret og animeret af: Søren Granat

Forsker i Felten: Mathias Heltberg

Tue, 28 Oct 2014 13:50:43 GMT

På sommerskole i CERN

Hvert år søger omkring 1000 studerende fra hele verden om et ophold på Sommerskolen i CERN. Men kun 150 får deres ønske opfyldt.

En af disse er 24-årige Mathias Heltberg, der læser Fysik på 5. År på Niels Bohr Institutet. I to måneder skal han arbejde sammen med nogle af verdens dygtigste fysikere, på det største internationale forskningscenter - CERN.

Følg med når Mathias bliver vist rundt på ALICE detektoren i LHC, hvor atomkerner smadrer mod hinanden i jagten på nye partikler, og oplev dagligdagen som sommerstuderende på CERN, med alt hvad det indebærer af lange arbejdsdage, hyggeaftener med rødvin, og vandreture i de schweiziske Alper.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2014
Varighed: 6:18

Forsker i Felten: Søren Roi Midtgaard

Wed, 17 Sep 2014 09:15:33 GMT

Usynlig sæbe og neutroner i Australien
Søren Roi Midtgaard har en Ph.D. grad i biofysik fra Københavns Universitet.
Sammen med sine kolleger på Niels Bohr Institutet har han opfundet en helt ny metode til at undersøge membranproteiner i celler.
Ved hjælp af ”usynlige” sæbemolekyler og neutroner fra en atomreaktor i Sydney, skal Søren nu finde ud af, om teorien virker i praksis.
Hvis den gør, vil det blive langt nemmere for forskere at undersøge de proteiner, der styrer tilførslen af energi og signalstoffer til og fra celler, og dermed skaber grobund for alt liv på Jorden.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2014
Varighed: 8:25

Jagten på fremtidens materialer

Tue, 24 Jun 2014 11:41:41 GMT

Avancerede materialer og deres egenskaber bruges overalt i det moderne samfund i f.eks. vindmøller, smart phones, diodelygter og harddiske. For at kunne udvikle nye banebrydende metoder til at lave mindre og hurtigere elektroniske komponenter til computere, er det nødvendigt med en større forståelse af eksotiske magnetiske strukturer i nye materialer. En af metoderne, forskere verden rundt bruger til at undersøge disse magnetiske strukturer og deres dynamik, er neutronspredning. Den Europæiske Spallationskilde (ESS), der skal så færdig i 2020 i Lund, bliver verdensførende inden for neutronspredning med mange gange højere neutron beams og superhøj præcision.

Medvirkende: Sonja Holm, ph.d.-studerende, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Produceret af: Niels Bohr Institutet og Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, Kbh. Uni.

Varighed: 12:55

Eksamen i Eksperimentel Fysik

Tue, 17 Jun 2014 09:56:44 GMT

En gruppe studerende er til eksamen i fysik på Niels Bohr Institutet. I faget Eksperimentel Fysik får de studerende indføring i alle aspekter omkring det at være eksperimentalfysiker: rapportskrivning, databehandling, usikkerhedsberegninger, forsøgsopstilling samt kunsten at kunne præsentere sine resultater kort og præcist - både skriftligt og mundtligt

De har skullet udføre et nyt udtænkt eksperiment og skrive en opgave på max 4 sider – det svarer til en videnskabelig artikel i det videnskabelige magasin Physical Review Letters. Formålet er at træne de studerende i, hvad de skal kunne bagefter, når de er færdiguddannede.

Produceret af: Niels Bohr Institute
Varighed: 12:46

Forsker i Fokus – Stefan Christensen

Wed, 21 May 2014 15:10:18 GMT

Stefan er 27 år og Ph.d.-studerende i fysik på Niels Bohr Institutet.

Som en del af centeret for kvanteoptik QUANTOP arbejder Stefan til daglig med at udforske naturens mindste byggesten – atomer, fotoner, og XXX .

Se med når Stefan begejstret viser sine hjemmebyggede lasere frem, og forklarer hvad sammenhængen er mellem atomure, og dagligdagens GPS-systemer.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 06:56

Strukturel biofysik

Wed, 30 Apr 2014 08:45:43 GMT

Lise Arleth, Professor, Strukturel Biofysik, ESS og Max-IV
Danmark og Sverige er gået fælles om værtsskabet for den næste store Europæiske forskningsfacilitet for neutronbaserede strukturundersøgelser, European Spallation Source (ESS), som bliver placeret i Lund i det sydlige Sverige. ESS bliver verdens største og mest avancerede anlæg for neutronbaseret forskning og vil give et væld af nye muligheder for forskning inden for avancerede materialer, biologiske og kemiske systemer men også fx indenfor arkæologi. Samtidig har den svenske stat besluttet at etablere en state-of-the-art synchrotron MAX-IV til Røntgenbaserede strukturundersøgelser.

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 26:43

Optisk kvanteteknologi

Tue, 29 Apr 2014 12:17:03 GMT

Søren Stobbe, lektor, Kvante Fotonik
Kvantemekanikken blev udviklet for at beskrive elementarpartikler og atomer, men i moderne fysik har kvantemekanikken fået en ny rolle som nøglen til udviklingen af ny informationsteknologi, kvanteteknologi, som muliggør ubrydelige koder til optisk datakommunikation og har potentiale til at få regnekraften i eksisterende computere til at blegne. Hvorfor kan kvantekommunikation ikke aflyttes og hvordan bygger man en kvantecomputer?

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 26:43

Universets ursuppe

Mon, 28 Apr 2014 15:18:45 GMT

Jens Jørgen Gaardhøje, Professor, eksperimentel kernefysik
Med en ny type kollissioner i LHC-acceleratoren på CERN har forskerne fået ny viden om kernepartiklernes struktur. De studerer de såkaldte gluoner, der bærer den stærke kernekraft. Color Glass Condensate.

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 32:20

Kvantefysikkens skabelse

Mon, 28 Apr 2014 14:55:20 GMT

Andrew Jackson, professor emeritus, Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi
Kvantefysikken udviklede sig i en periode på 25 år. Fra kvantefysikkens begyndelse i 1901 med Max Plancks teorier om sortlegeme-stråling til Niels Bohrs atommodel i 1913 og kvantemekanikkens udvikling med Heisenberg og Schrödinger i 1925 og -26.

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 18:31

Higgs-partiklen og Nobelprisen

Mon, 28 Apr 2014 14:31:31 GMT

Troels Petersen, Discovery Center
Hvordan kan elementarpartikler have masse, når det strider imod de mest grundlaeggende principper for fysikkens love? Higgs og Englert kom uafhængigt af hinanden på en løsning, som dog krævede en ny og ukendt partikel - Higgs-partiklen.

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 28:16

Mars's beboelighed for liv

Mon, 28 Apr 2014 13:56:05 GMT

Morten Bo Madsen, Lektor, Astrofysik og Planetforskning
NASA's Mars Science Laboratory har nu udforsket Mars i mere end et år og undersøgt et område, hvor der har været vandløb og en sø. Danske forskere er med i projektet, og forskningen viser, at miljøet var pH-neutralt og havde en sammensætning af mineraler, som mikrobielt liv ville kunne udnytte til næring.

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 26:44

Bohrs atommodel og nuclearmedicin

Mon, 28 Apr 2014 13:55:00 GMT

Liselotte Højgaard, professor, Nuclear Medicin, Rigshospitalet
Nuklearmedicin er et medicinsk speciale, som man har på hospitalerne verden over. Vi bruger radioaktive lægemidler og avancerede scannere til at stille medicinske diagnoser, kræft og hjertesygdom. Teknikken er udviklet i København af George de Hevesy (Nobelprisen 1943 for opdagelsen) og Niels Bohr (Nobelpris 1922), på baggrund af Bohrs atommodel.

Liselotte Højgaard, professor, Nuclear Medicin, Rigshospitalet
Foredraget vil gennemgå historien og trække linjer til den moderne nuklearmedicin med PET scanning (positron emissions tomografi) og avanceret brug af PET/MR og PET/CT med gennemgang af fysik og kemi og biologi som vigtig baggrund for teknikkerne.

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 26:46

Universets Udvikling

Mon, 28 Apr 2014 12:55:05 GMT

Anne Mette Frejsel, Ph.d.-stud. Planck-missionen
Planck-Satellitten. Rejse gennem universets udvikling - fra universets fødsel i Big Bang, igennem ursuppen, den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, de første stjerner og galakser og med slutdestination i vores egen baghave, Mælkevejen.

Produceret af: NBI & The Compound, November 2013
Varighed: 21:53

Supersymmetri

Mon, 28 Apr 2014 12:26:05 GMT

Emil Bjerrum-Bohr, lektor, Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi

Supersymmetri er en mulig udvidelse af partikelfysikken, der relaterer til de to grundlæggende klasser af partikler; Bosoner og Fermioner. Supersymmetriske partikler er for eksempel mulige kandidater for det mørke stof i Universet og supersymmetri giver også mange nye løsninger til forskellige paradokser i partikelfysikken.

Produceret af: NBI & The Compound, 2013
Varighed: 22:13

Eksperimenter på en kernereaktor i Canada

Tue, 22 Apr 2014 13:36:53 GMT

Som er en del af sit speciale i faststoffysik er Turi Kirstine Scäffer taget til "Neutronforskningens Hollywood", Chalk River National Laboratory i Canada. Her skal hun udføre en række eksperimenter på en kernereaktor, der er en af de eneste, der kan producere polariserede neutroner. Men den gamle reaktor er ustabil, og stressen melder sig efterhånden som tiden i Canada løber ud.

Varighed: 08:07
Produceret af: Niels Bohr Institutet

Cosmic collision creates mini-planet with rings

Wed, 26 Mar 2014 19:02:00 GMT

Until now, rings of material in a disc have only been observed around giant planets like Jupiter, Uranus, Neptune and especially Saturn, which is known for its spectacular rings.

Now astronomers from the Niels Bohr Institute, among others, have observed the first miniature planet with two rings of ice and pebbles. It is a smaller celestial body, called Chariklo, located two billion kilometers out in the solar system between Saturn and Uranus.
This comet like object has been known for many years, but despite careful study, its rings have never been observed before now. This has happened because a new camera is now being used on the Danish telescope at ESO's La Silla Observatory in Chile.

Produced by: European Southern Observatory
Executive producer: Lars Lindberg Christensen
Duration: 4:53 min.

Chariklo passage

Wed, 26 Mar 2014 19:00:00 GMT

Når et objekt passerer foran en stjerne sker der et lille fald i stjernens lysstyrke, og astronomerne kunne se, at der også var et dyk i lysstyrken udenfor objektet.
Det viste, at der var en ring af materiale i en skive rundt om det lille objekt, Chariklo.
Hele passagen varede kun 5 sekunder, men de kunne endda opklare, at der er tale om to separate tynde ringe, som består af ispartikler og småsten. De to ringe er kun 3 og 7 km brede og ikke mere end nogle få hundrede meter tykke. Der er 14 km mellem centrene af de to ringe og der er et 9 km bredt tomrum mellem dem.

When an object passes in front of a star there is a small dip in the star’s brightness and the astronomers could see that there was also a dip in the brightness outside the object.
This showed that there was a ring of material in a disc around the little object, Chariklo. The entire passage only lasted 5 seconds, but they could even determine that there are two separate thin rings, which are comprised of ice particles and pebbles. The two rings are only 3 and 7 km wide and no more than a few hundred meters thick. There are 14 km between the centers of the two rings and there is a 9 km wide gap between them.

Credit: Lucie Maquet

Niels Bohr - danskeren, der forandrede verden

Mon, 03 Mar 2014 10:15:36 GMT

Dokumentarprogram om Niels Bohr og hans liv og forskning
Den danske fysiker og nobelprismodtager, Niels Bohr er en af verdens mest berømte videnskabsmænd. Niels Bohr tænkte anderledes og turde tro på dét, som andre forkastede som umuligt. Hans videnskabelige teorier, som atommodellen, brød rammerne i sådan en grad, at selv hans tids største tænkere, som eksempelvis Einstein, tvivlede på dem.

Men hans atommodel er grundlaget for de computere, lasere og mobiltelefoner, som moderne mennesker tager for givet i dag. Al informationsteknologi er således vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913. Hans atommodel var indirekte forudsætningen for atombomben, og Bohr var - som alle andre rystet i sin grundvold over at se, hvad hans atommodel udviklede sig til, og til sin død i 1962 arbejdede han utrætteligt på at skabe en åben dialog mellem alle verdens nationer.

I dette arbejde kom han tæt på folk som Churchill, Roosevelt, konger, præsidenter og statsministre fra hele verden. Filmen formidler alle sider af manden og hans tid, skildret med drama og kærlighed.

Produceret af:
Søren Bruun, The Compound

Tilrettelægger:
Liv Thomsen, cand. mag., tilrettelægger og tv-vært

Produceret med støtte fra:

Dr. Margrethes og Prins Henriks Fond
Carlsbergfondet
Augustinus Fonden

Søvnløs og vægtløs på Space University

Thu, 27 Feb 2014 10:33:18 GMT

Line Drube, der i 2009 er ph.d.-studerende i Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet, modtog i februar 2009 en bevilling på 67 000 kr. fra Lundbeckfonden, og 75.000 kr. fra ESA til en intensiv 9 ugers uddannelse kaldet The International Space University (ISU) Space Studies Program.

Uffe Gråe Jørgensen: Is the Earth common, but life unique?

Fri, 07 Feb 2014 14:43:52 GMT

We know from the recent years of research on exoplanets (i.e. planets orbiting other stars than the Sun), that there are approximately 10 billion stars in the Milky Way alone with planets similar to Earth in both size and temperature.

If life arose on just a fraction of them and in just a few cases developed intelligent beings with a technical civilization, we have to expect that they will travel to the nearest planets, just as we will do in the future. So why haven’t aliens from one of these planets visited Earth? Is the universe filled with planets where life never arises? Or are other Earths constantly bombarded with devastating asteroids? Or why are we apparently so alone in the universe?

Host: Uffe Gråe Jørgensen, Astronomer, Niels Bohr Institute
Produced with support from: the Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Produced by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2013
Length: 11:56

Jesper Nygård: Nanoelectronics - from artificial atoms to the computers of...

Fri, 07 Feb 2014 14:34:05 GMT

As electronics keep getting smaller and smaller, what will happen when a transistor is the size of an atom?
Will a computer chip still work? Will the strange laws of quantum physics impose limits on computers or will they open new possibilities for quantum communication or materials - and how do you make such electronics?

Host: Jesper Nygård, Solid-state physicist, Niels Bohr Institute
Produced with support from: the Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Produced by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2013
Length: 09:53

Lene Oddershede: Nanoparticles in the fight against cancer

Fri, 07 Feb 2014 13:12:57 GMT

Physics forms the basis for the most successful treatments for cancer - radiation, proton therapy, etc.
The latest addition could be using nanoparticles to increase the effects of radiation. We are following the research at the cellular level. For example, if you inject gold nanoparticles into a tumor, you can then use the focused laser light to heat the nanoparticles, which would destroy the surrounding cancerous tissue.

Host: Lene Oddershede, Biophysicist, Niels Bohr Institute
Produced with support from: the Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Produced by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2013
Length: 09:53

Brian Møller Andersen: New superconducting superconductors

Fri, 07 Feb 2014 12:49:54 GMT

Superconductivity means that a material can conduct electricity without resistance.
Certain metals can become superconducting when they are cooled down to almost absolute zero at 273 degrees below zero. However, it is very difficult to work with. In recent years we have discovered some new materials that can become superconducting without having to be cooled down so much. Superconductivity is not just physics in the classical sense, it’s quantum physics and thus has a completely different way of functioning.

What kind of microscopic mechanisms at work in the material is still a mystery.

Host: Brian Møller Andersen, Solid-state physicist, Niels Bohr Institute
Produced with support from: the Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Produced by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2013
Length: 09:58

Jan W. Thomsen: Ultra-precise Atomic clocks

Fri, 07 Feb 2014 11:18:15 GMT

Atoms cooled to very low temperatures with laser light forms the basis for the most precise measurements ever made in science.
The atomic clock is so precise that it only loses/gains less than a second in 3 billion years. The development of this type of atomic clock is vital for the future technological developments in fields such as communication and navigation in space.

Host: Jan W. Thomsen, Quantum physicist, Niels Bohr Institute
Produced with support from: the Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Produced by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2013
Length: 11:20

Kvante-elektronik: Fra kunstige atomer til fremtidens computere

Wed, 05 Feb 2014 12:40:35 GMT

Når elektronik bliver mindre og mindre, hvad sker der så, når en transistor har samme størrelse som et atom? Vil en computerchip stadig virke?

Vil de mærkelige love for kvantefysik sætte grænser for computere eller vil de ligefrem åbne nye muligheder for kvantekommunikation eller materialer – og hvordan fremstiller man sådan elektronik?

Vært: Jesper Nygård, professor i faststoffysik, Niels Bohr Institutet
Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2013
Produceret med støtte fra: Styrelsen for Forskning og Innovation
Varighed: 9:19

Forsker i felten: Line Drube på Mars Desert Research Station

Fri, 20 Dec 2013 12:53:58 GMT

Line Drube, ph.d.- studerende i Marsgruppen på Niels Bohr Institutet skal på ekspedition til ’en fremmed planet’. I to uger skal hun deltage i et forskningsprojekt i staten Utah’s øde ørken på basen Mars Desert Research Station, hvor hun sammen med 6 andre ekspeditionsdeltagere skal bo isoleret fra omverdenen og leve som på en fremmed planet. Maden er langtidsholdbar astronautmad, vand er sparsomt og skal genbruges, og når man skal udenfor basen og lave undersøgelser, skal man have rumdragt på. Alt skal foregå, som var man landet med rumkapslen på en anden planet. Produceret af: Line Drube & Torben Andersen Produceret for: Niels Bohr Institutet Varighed: 10.02 min.

Nanopartikler i kampen mod kræft

Tue, 10 Dec 2013 14:37:37 GMT

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft – røntgenstråling, protonstråling mm. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nanopartikler til at forøge effekten af strålingen. Vi følger forskningen på celleniveau. Hvis man sprøjter f.eks. guld nanopartikler ind i en tumor, så kan man bruge fokuseret laserlys til at opvarme nanopartiklerne, hvilket vil ødelægge det omkringliggende kræftvæv. Medvirkende: Lene Broeng Oddershede, biofysiker, Niels Bohr Institutet Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2013 Varighed: 9:10

Nye superledende superledere

Mon, 02 Dec 2013 12:48:00 GMT

Superledning betyder, at et materiale kan lede strøm uden modstand. Visse metaller kan blive superledende, når de køles ned til næsten det absolutte nulpunkt på 273 minusgrader. Men det er meget besværligt at arbejde med.

Inden for de senere år har man opdaget nogle nye materialer, der kan bliver superledende uden at skulle køles så langt ned. Superledning er ikke bare fysik i klassisk forstand, det er kvantefysik og dermed en helt anden måde at fungere på. Det er stadig et mysterium, hvad det er for mikroskopiske mekanismer, der sker i materialet.

Medvirkende: Brian Møller Andersen, faststoffysiker, Niels Bohr Institutet
Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2013
Varighed: 10:28

Den Internationale Fysik-Olympiade 2013

Thu, 21 Nov 2013 14:13:33 GMT

Den Internationale Fysikolympiaden blev for første gang afholdt i Danmark i anledning af 100-års jubilæet for den danske fysiker, Niels Bohrs, banebrydende atommodel. Cirka 400 gymnasieelever fra over 80 forskellige lande er kommet til København for at konkurrere om guld, sølv og bronze i de præstigefyldte verdensmesterskaber i fysik.

Olympiaden foregår over en uge, og eleverne konkurrerer om, hvem der er bedst til at løse teoretiske og praktiske fysikopgaver på højt niveau. Opgaverne oversættes til elevernes egne modersmål.

De er nogle af verdens dygtigste talenter indenfor fysik, og hvert land stiller med max 5 elever, som er udvalgt efter nationale konkurrencer i hvert deltagerland.

Fysikolympiaden blev startet i 1967 og nu er der flere end 80 lande, der deltager. I 1996 kom Danmark med for første gang, og siden har vi deltaget hvert år.

Produceret af: Kenneth Sorento, Film & Photography
Produceret for: Niels Bohr Institutet og DTU
Varighed: 51.12 min.

Jan Thomsen om Alain Aspects eksperimenter

Thu, 21 Nov 2013 11:26:44 GMT

Den franske fysiker Alain Aspect blev i 2013 tildelt Niels Bohr Guldmedaljen for sine epokegørende eksperimenter inden for atomfysik og kvanteoptik.

Forsøgene afgjorde den legendariske strid mellem Bohr og Einstein om den grundlæggende forståelse af atomfysikken. Medaljen blev overrakt ved et arrangement i Æresboligen på Carlsberg Akademi i København med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Kvantefysiker på Niels Bohr Institutet, Jan Thomsen fortæller om Alain Aspects eksperimenter, der var epokegørende ved at påvise det fascinerende fænomen sammenfiltning også kaldet entanglement, som ligger til grund for forskningen i kvanteinformation.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2013
Varighed: 11:12

Ultra-præcise Atomure

Tue, 19 Nov 2013 14:12:57 GMT

Atomer kølet til meget lave temperaturer med laserlys danner basis for de mest præcise målinger, der nogensinde er foretaget i naturvidenskaben.

Atomuret er så præcist, at det kun taber/vinder mindre end et sekund på 3 milliarder år. Udvikling af denne type atomure har kolossal betydning for de kommende års teknologiske udvikling inden for felter som kommunikation og navigation i rummet.

Vært: Jan W. Thomsen, atomfysiker, Niels Bohr Institutet
Produceret med støtte fra: Styrelsen for Forskning og Innovation
Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2013
Varighed: 10:28

Er Jorden almindelig men livet unikt?

Thu, 14 Nov 2013 15:16:53 GMT

Vi ved fra de seneste års forskning i exoplaneter (dvs planeter omkring andre stjerner end Solen), at der alene i Mælkevejen er ca. 10 mia. stjerner med planeter, der minder om Jorden i både størrelse og temperatur. Hvis livet var opstået på bare en brøkdel af dem, og der bare i enkelte tilfælde udviklede sig intelligente væsener med en teknisk civilisation, må vi forvente, at de vil rejse til de nærmeste planeter, ligesom vi selv vil gøre i fremtiden.

Så hvorfor har rumvæsner fra en af disse planeter ikke besøgt Jorden? Er universet fyldt med planeter, hvor livet aldrig opstår? Eller bombarderes andre Jordkloder konstant med ødelæggende asteroider? Eller hvorfor er vi tilsyneladende er så alene i universet?

Medvirkende: Uffe Gråe Jørgensen, astrofysiker, Niels Bohr Institutet

From the Physics Olympiad in Denmark 2013

Thu, 14 Nov 2013 14:57:13 GMT

Denmark was host country for the Physics Olympiad in 2013. Around 400 students from 90 countries participatet in the international competition, which took place in Copenhagen.

The Physics Olympiad was started in 1967 as a local competition among the Eastern European states and the former Soviet Union. Since then it has spread and there are now 90 countries participating. There are countries from around the world and in 1996 they came to Denmark for the first time and we have participated each year ever since.

Overrækkelsen af Niels Bohrs Guldmedalje 7. okt. 2013 til Alain Aspect

Thu, 14 Nov 2013 12:47:42 GMT

Alain Aspect er Augustin Fresnel-professor og CNRS-forsker (Centre National de la Recherche Scientifique) ved Institut d'Optique og professor ved Ecole Polytechnique.

Produceret af: Great Dane Communication for IDA
Programmets længde: 3:26 min.

Alain Aspect

Tue, 08 Oct 2013 12:59:19 GMT

The French physicist, Professor Alain Aspect was awarded the Niels Bohr Gold Medal 2013 for his groundbreaking experiments in atomic physics and quantum optics. The experiments settled the legendary dispute between Bohr and Einstein about the fundamental understanding of atomic physics by proving the fascinating phenomenon of entanglement, which lays the foundation for research in quantum information. Alain Aspect is the Augustin Fresnel Professor and a CNRS researcher (Centre National de la Recherche Scientifique) at the Institut d'Optique and a professor at the Ecole Polytechnique. In 2005, he received the Médaille d'or du CNRS, and on that occasion a film was produced about Aspect and his work.

Produced by: CNRS Images

Programme length: 17:23 min.

Alain Aspect

Tue, 08 Oct 2013 12:50:39 GMT

Den franske fysiker, professor Alain Aspect blev tildelt Niels Bohr Guldmedaljen 2013 for sine epokegørende eksperimenter inden for atomfysik og kvanteoptik. Forsøgene afgjorde den legendariske strid mellem Bohr og Einstein om den grundlæggende forståelse af atomfysikken ved at påvise det fascinerende fænomen entanglement (sammenfiltring), som ligger til grund for forskningen i kvanteinformation. Alain Aspect er Augustin Fresnel-professor og CNRS-forsker (Centre National de la Recherche Scientifique) ved Institut d'Optique og professor ved Ecole Polytechnique. I 2005 modtog han Médaille d'or du CNRS, og i den anledning blev der produceret en film om Aspect og hans arbejde.

The research at the Niels Bohr Institute

Wed, 21 Aug 2013 10:14:35 GMT

A film about the dynamic research at the Niels Bohr Institute that spans Astronomy, Geophysics, Nanophysics, Particles Physics, Quantum Physics and Biophysics. At the Niels Bohr Institute we explore the smallest sub-atomic particles to stars and planets, gamma rays and distant galaxies in the universe.

Varmekonvektion - varmetransport: Konvektionsceller

Tue, 06 Aug 2013 13:01:30 GMT

Guldmaling blandet med acetone. Når acetonen fordamper afkøles overfladen og man får dannet konvektionsceller. (Wikimedia commons)

Varmeledning - termodynamik

Fri, 12 Jul 2013 10:40:54 GMT

Opvarmning af en metalstang. Både frie elektroner og vibrationer er med til at sprede varmen i materialet. (Chano Birkelind)

Varmeledning - termodynamik

Fri, 12 Jul 2013 10:40:16 GMT

Opvarmning af en stang ikke-metal. Kun vibrationer spreder varmen i materialet. (Chano Birkelind)

The research at the Niels Bohr Institute

Mon, 08 Jul 2013 10:35:19 GMT

The dynamic research at the Niels Bohr Institute spans Astronomy, Geophysics, Nanophysics, Particles Physics, Quantum Physics and Biophysics. We explore the smallest sub-atomic particles to stars and planets, gamma rays and distant galaxies in the universe.

Fundamental Research is based on observations, fieldwork, laboratory experiments and theoretical models for the purpose of understanding basic laws and complex truths on this world.

The Institute has a broad network of scientific cooperation, and a lively exchange of collaborators and guests with leading international research groups.

NBI Sommerfest 2013

Tue, 25 Jun 2013 14:06:55 GMT

I anledning af 100 året for Bohrs atommodel, blev de studerende inviteret med til den årlige sommerfest på Niels Bohr Institutet, som blev afholdt i vandrehallen på H.C. Ørsted Institutet. Udenfor fik festdeltagerne danselektioner i lancier, og senere spillede Eugene Polzik og hans eminente band op til dans. Alt i alt en stor succes.

Forsker i felten - Jophiel Nyman

Tue, 28 May 2013 13:21:32 GMT

Videodagbog fra en observationstur til det Nordiske Optiske Teleskop på La Palma.

Dark Matter

Thu, 28 Jun 2012 11:11:10 GMT

The Universe consists not only of the visible heavenly objects like stars, planets and galaxies - there is also a large amount of invisible matter out there, dark matter.
It does not interact with light and is only detectable by its gravity influence on the surroundings. By studying the dynamics of stars, galaxies and the hot gas between galaxies in galaxy clusters the volume and spatial distribution of dark matter can be mapped out.

Host: Steen Hansen, astrophysicist, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institute
Produceret by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2012
Produceret with funding support from: Marie and M. B. Richters Foundation
Duration: 09:44

Molekyler med ens atomer

Thu, 30 May 2013 14:24:07 GMT

Viser hvordan iltatomer samler sig i toatomige molekyler holdt sammen af en dobbeltbinding, hvor de er fælles om to elektroner.

Heisenbergs ubestemthedsprincip

Thu, 16 May 2013 13:17:17 GMT

En analogi til Heisenbergs usikkerhedsprincip. Fotograferer man en trillende bold med kort lukkertid får man et skarpt billede, der viser boldens position under optagelsen, men til gengæld ikke har nogen information om dens bevægelse. Hvis man omvendt bruger lang lukkertid vil billedet blive tværet ud i bevægelsesretningen og viser tydeligt at der er tale om en bold i bevægelse. Ved at anlysere lukkertiden sammen med udtværingen af billedet kan man beregne boldens hastighed. Til gengæld kan man ikke bruge billedet til at fastslå dens position.

Stærk kernekraft

Tue, 14 May 2013 09:59:02 GMT

Kernepartikler - protoner og neutroner - holdes sammen af den stærke kernekraft. Kvarkerne, som disse partikler er opbygget af, holdes også sammen inde i partiklerne af den stærke kernekraft.

Kvantekromodynamisk felt

Tue, 14 May 2013 09:56:59 GMT

Kvantekromodynamikken beskriver, hvordan kernepartikler - protoner og neutroner - holdes sammen af den stærke kernekraft. Kvarkerne, som disse partikler er opbygget af, holdes også sammen inde i partklerne af den stærke kernekraft. Den stærke kernekraft formidles af gluoner, som udveksles mellem partiklerne.

Double degenerate type 1a supernova

Thu, 11 Apr 2013 11:09:23 GMT

Resultater fra Chandra satellitten viser hvordan type 1a supernovaer opstår i elliptiske galakser. To hvide dværgstjerner kredser omkring hinanden og mister energi ved udsendelse af tyngdebølger, hvilket fører til at de nærmer sig hinanden og smelter sammen. Den resulterende sammensmeltede stjerne er tungere end grænsemassen for en hvid dværg, så den er ustabil og eksploderer som en type 1a supernova. (NASA/CXC/A.Hobart).

Alfastråling

Fri, 08 Mar 2013 10:11:42 GMT

Ved et alfahenfald udsender en radioaktiv atomkerne en alfapartikel - en heliumkerne (Mediafarm).

Tyngdekraft B

Thu, 07 Mar 2013 10:08:26 GMT

Lene Oddershede, Biofysik

Mon, 04 Mar 2013 15:17:46 GMT

Stræk, bøj og manipuler enkelte molekyler
Med avancerede teknikker er det nu muligt fysisk at tage fat i et enkelt molekyle, flytte rundt på det og måle direkte på molekylets mekaniske og elastiske egenskaber. I foredraget vil de nyeste forskningsmæssige landevindinger præsenteres, specielt med fokus på DNA og RNA's fysiske egenskaber.

Desuden præsenteres et (gratis) web-baseret værktøj, som kan anvendes til at emulere avancerede fysiske teknikker, såsom optiske pincetter, i en undervisningssituation.

Jes Jørgensen, astrofysiker

Mon, 04 Mar 2013 15:18:44 GMT

Finder søde byggesten til liv omkring ung stjerne
Liv er bygget op af en række komplicerede organiske molekyler, som blandt andet består af sukkerstoffer.

Astronomer fra Niels Bohr Institutet har nu observeret et simpelt sukker-molekyle i gassen omkring en ung stjerne, og fundet viser, at livets byggesten var tilstede allerede under planetdannelsen.

Peter E. Nielsen, professor, Cellulær og Molekylær Medicin, Kbh.Uni.

Mon, 04 Mar 2013 15:19:38 GMT

Livets Oprindelse - et kemisk perspektiv
Hvad er liv? Hvordan er det opstået (på Jorden)? Hvordan kan det opstå? Kan der findes alternativt liv? Disse er essentielle og eksistentielle spørgsmål, som videnskaben endnu ikke har svar på. Liv og dets opståen burde kunne forklares og forstås ud fra grundlæggende kemiske principper og reaktioner, og burde i så fald også kunne genskabes påny i laboratoriet. Hør om de kemiske aspekter af grundlaget for liv og dets oprindelse.

Jørgen Peder Steffensen, Iskerneforsker

Mon, 04 Mar 2013 15:20:10 GMT

På sporet af bratte klimaændringer
Med et stort detektivarbejde har forskerne opdaget, at Istiden sluttede fra det ene år til det næste. I historien indgår tyske ege- og fyrretræer, danske søer, moser og teglgrave, kinesiske og østrigske drypsten, tyske vulkankratere, koraller fra Bahamas, mudder fra bunden af Atlanten og - ikke mindst - indlandsis fra Grønland og Antarktis.

Holger Bech Nielsen, professor emeritus

Mon, 04 Mar 2013 15:20:57 GMT

Mine beregninger angående Higgs

Higgs-partiklen og dens masse blev i 2012 påvist ved eksperimenterne på CERN. Men hvad betyder det for Standardmodellen? Holger Bech Nielsens foredrag handler bl.a. om dette, og om hans beregninger over forudsigelsen af Higgs-massen, som han er stolt af holder sig indenfor en +-10 margen. I foredraget kommer han også ind på sort stof, kimberlitter og diamanter fra Tunguska.

Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik

Mon, 04 Mar 2013 15:21:52 GMT

Klimasystemet - et facinerende fysisk og bio-geo-kemisk system
Hvorfor er klimaet på Jorden, som det er, og hvorfor varierer det, som det gør? Kommer der flere og kraftigere orkaner i fremtidens varmere klima?
Det er faktisk muligt med små simple beregninger at komme ganske langt i forståelsen af Jordens klima og ændringer. Nogle af de helt essentielle processer og såkaldte feedback mekanismer vil blive gennemgået og vægtet i forhold til hinanden.

Der er i de senere år opnået en del nye erkendelser inden for klimaforskningen, som vil blive gennemgået ligesom en del af de såkaldte klimamyter vil blive aflivet.

Dorthe Dahl-Jensen, Iskerneforsker

Mon, 04 Mar 2013 15:22:48 GMT

Jordens globale opvarmning i fortiden og fremtiden
Iskerneboringerne på Grønland viser, at Jordens klima har været betydeligt varmere end vores nuværende klima. For mellem 125.000 og 140.000 år siden var der omkring 5 grader varmere end nu.

Hør, hvad iskernerne fortæller om fortidens globale opvarmning. Viden, der har stor betydning for fremtidens klimamodeller.