Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet

Københavns Universitet
595 views
I Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet interviewer professor i fødevarekemi Leif Skibsted lektor emerita Åse Hansen (begge fra KU FOOD) om brødets betydning for vores ernæring og om forskningen i brød, surdej, smag m.m.

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 2

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3

Rugen kom til Danmark i slutningen af jernalderen, og de første lerovne man har fundet til bagning af hævede brød er fra vikingetiden. Når man siden talte om brød, mente man altid rugbrød. Hvedebrødet blev kun spist af adelen og de rige, men siden har det også vist sig, at rugen var langt sundere for os, fordi vi traditionelt spiser hele kernen fra rugen. Hveden har vi traditionelt malet til mel på en måde, så 25 % af kornet - og netop den del med de fleste næringsstoffer i - blev sorteret fra og brugt til dyrefoder. Når man spiser fuldkornshvedemel (også kaldet grahamsmel), går disse næringsstoffer derimod ikke tabt. Det handler ikke om, at man skal spise noget meget groft brød med masser af hele kerner i, men blot om, at man skal male hele kerner til mel i stedet for at frasortere de grovere dele af kernen, herunder kliddet.

Hør også om hvorfra vi ved, at surdejen har så stor betydning for smagen i brødet, om forskeren Mikkel Hindhede, der i tiden omkring 1. Verdenskrig lavede forsøg med sin assistent Madsen for at påvise, at en kost uden så meget kød var at foretrække.