VET_Sandø_Project_2_-_1a_JUNI_2026

Brug af dyr set fra forskellige etiske perspektiver

-         Fem undervisningsvideoer med lektor Mickey Gjerris og professor Peter Sandøe

Til brug for undervisningen etik på faget Akademia på første år af dyrelægeuddannelsen på Københavns Universitet har lektor Mickey Gjerris og professor Peter Sandøe i samarbejde indspillet fem videoer, hvor de diskuterer fem forskellige former for brug af dyr ud fra forskellige etiske perspektiver. I hver video påtager de to sig at forsvare hver sit etiske ståsted (ikke nødvendigvis deres eget). Formålet med dette er at vise de studerende, hvorledes man ud fra forskellige etiske perspektiver vil se på forskellige former for brug af dyr.

2. Brug af dyr i forskning

- set fra henholdsvis en Ethics of Care og en nytteetisk synsvinkel

Hvert år anvendes der omkring 200.000 dyr i Danmark alene til forskning. Globalt anslås det, at der årligt anvendes et sted mellem 100 millioner og 200 millioner dyr. De anvendes til grundforskning, medicinsk forskning, toksikologiske test og – uden for EU – også til testning af fx kosmetik.

Anvendelsen af dyr i forskning kan man finde spor af helt tilbage til antikken. Da dissektion af mennesker var kulturelt og religiøst tabubelagt i Romerriget, anvendte den græske læge Galen i det 2. århundrede e.Kr. dyredissektioner til at undersøge kroppens anatomi og funktioner og brugte den viden i sin behandling af menneskelige patienter. Den moderne anvendelse af forsøgsdyr har sin begyndelse i 1800-tallets fysiologi. Den franske læge Claude Bernard formulerede i 1865 det eksperimentelle grundlag for medicinsk forskning – og forsvarede dyreforsøg som en videnskabelig nødvendighed. Det var også dengang, modstanden opstod. De engelske antivivisektionsbevægelser begyndte i 1870’erne at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig har lov til at gøre ved andre levende væsen i videnskabens navn. Den diskussion er ikke ophørt siden.

I dag er brugen af dyr i forsøg reguleret over store dele af verden. I EU sætter direktiv 2010/63 rammerne, og i Danmark administreres tilladelser af Dyreforsøgstilsynet. Særligt 3R-principperne – Replace, Reduce, Refine, formuleret af Russell og Burch i 1959 – spiller en central rolle: erstat forsøgsdyr med alternativer hvor det er muligt, reducer antallet, og forbedr forholdene for de dyr, der stadig bruges. Men er reguleringen for stram eller er den ikke stram nok? Og handler det kun om, hvor meget dyrene lider eller også om, at vi tager en magt over dyrene, som vi ikke kan tillade os? Og kan det i sidste ende være sådan, at brugen af dyr i forsøg på en gang kan være nødvendig og forkert?

I dette afsnit vil vi dykke ned i nogle af de etiske apekter af brugen af dyr i forskning ud fra et ethics of care perspektiv, repræsenteret af Mickey og et nytteetisk perspektiv repræsenteret af Peter.