One Health

Til brug for undervisningen etik på faget Akademia på første år af dyrlægeuddannelsen på Københavns Universitet har lektor Mickey Gjerris og professor Peter Sandøe i samarbejde indspillet fem videoer, hvor de diskuterer fem forskellige former for brug af dyr ud fra forskellige etiske perspektiver. I hver video påtager de to sig at forsvare hver sit etiske ståsted (ikke nødvendigvis deres eget). Formålet med dette er at vise de studerende, hvorledes man ud fra forskellige etiske perspektiver vil se på forskellige former for brug af dyr.

One Health
– set fra henholdsvis en kontraktetisk og en dyrerettighedsetisk synsvinkel

Ideen bag One Health er enkel: Menneskers, dyrs og miljøets sundhed hænger uløseligt sammen. Tanken går tilbage til 1800-tallets lægevidenskab, men først inden for de seneste tyve år er den blevet en fælles, formaliseret ramme for WHO, FAO og verdens dyresundhedsorganisation WOAH – og et af de mest brugte begreber i veterinærmedicinen. Baggrunden er ikke mindst zoonoserne: En betydelig del af de nye infektionssygdomme hos mennesker kan overføres mellem dyr og mennesker, som fugleinfluenza, mpox og COVID-19 har vist. Hertil kommer antibiotikaresistens, hvor forbruget hos både mennesker og dyr påvirker spredningen af resistente bakterier på tværs af mennesker, dyr og miljø.

Den officielle definition af One Health omfatter også dyresundhed, biodiversitet og velfungerende økosystemer. Alligevel er fokus i praksis ofte på zoonoser, resistens og fødevaresikkerhed, og dyrene optræder primært som smittekilder og risikofaktorer – snarere end som nogen, der har værdi i sig selv. Dyrevelfærdsforskeren David Fraser har desuden peget på, at sundhed kun er én dimension af et godt dyreliv: Et dyr kan være fri for sygdom og alligevel have et dårligt liv præget af smerte, frygt og frustration. Forslaget om at supplere One Health med One Welfare forsøger at råde bod på dette, men også her begrundes hensynet til dyrene ofte med, at det gavner landmandens økonomi, folkesundheden og samfundet.

Er dyr så blot noget, vi skal tage hensyn til, fordi de har betydning for vores sundhed, eller skylder vi dem også noget for deres egen skyld? Og er dyrene med One Welfare blevet mål i sig selv – eller er de stadig midler, blot i en venligere indpakning? For dyrlæger er det ikke kun teoretiske spørgsmål. De bliver konkrete, hver gang en indsats mod smitte kræver, at dyr aflives, overvåges eller reguleres, eller når det foreslås at undlade at behandle syge dyr med antibiotika for at beskytte mennesker mod resistens.

I dette afsnit holder vi os til den dyreetiske del af diskussionen: dyrenes rolle og status i One Health. De økocentriske problemstillinger, hvor naturen som helhed ses som moralsk relevant, lader vi ligge – ikke fordi de er uvæsentlige, men fordi de fortjener en selvstændig behandling. Vi diskuterer spørgsmålet ud fra et kontraktetisk perspektiv, repræsenteret af Peter, og et dyrerettighedsetisk perspektiv, repræsenteret af Mickey.