Hold og brug af heste

Til brug for undervisningen etik på faget Akademia på første år af dyrlægeuddannelsen på Københavns Universitet har lektor Mickey Gjerris og professor Peter Sandøe i samarbejde indspillet fem videoer, hvor de diskuterer fem forskellige former for brug af dyr ud fra forskellige etiske perspektiver. I hver video påtager de to sig at forsvare hver sit etiske ståsted (ikke nødvendigvis deres eget). Formålet med dette er at vise de studerende, hvorledes man ud fra forskellige etiske perspektiver vil se på forskellige former for brug af dyr.

Hold og brug af heste – set ud fra henholdsvis et dyds- og et nytteetisk perspektiv

Heste optræder i nogle af de første kulturelle levn fra menneskehedens historie. I hulemalerier, hvoraf de ældste er omkring 30.000 år gamle, finder man således billeder af heste. Disse heste tjente som jagtbytte for tidlige stenaldermennesker. Hesten som et dyr, der bliver holdt og brugt af mennesker, optræder dog først omkring 25.000 år senere. Blandt forskerne er der i dag ikke helt enighed om, hvor og hvornår hesten blev domesticeret. Nogle mener, der skete i det østlige Europa for imellem 4.000 og 5.000 år siden, mens andre det skete et par tusind år tidligere og flere steder samtidig.

I alle tilfælde udviklede hesten sig hurtigt til et arbejdsdyr, som var med til at drive den menneskelige civilisation fremad – på godt og ondt. Hesten er blevet brugt til alle former for landtransport, enten som ridedyr eller som trækkraft til forskellige typer af vogne, som trækkraft i landbruget og i forskellige former for industri og endelig som et afgørende krigsredskab. Af samme grund blev hesten tidligt tildelt en højere status end andre dyr, og i store dele af Europa (dog ikke i Danmark) har der siden tidlig middelalder eksisteret et tabu mod at slagte heste og at spise hestekød. Hestens rolle som arbejdsdyr varede i Europa og Nordamerika til et stykke op i 1900-tallet, hvorefter den i alt væsentligt blev erstattet af motoriserede transportmidler, maskiner, og moderne krigsteknologi.

I Danmark forsvandt landbrugets heste hurtigt i tiden efter 2. verdenskrig i takt med traktorernes fremmarch. I tiden efter krigen var der en reel bekymring for, at hesten skulle forsvinde. Således så man fra 1949 til 1969 et fald i antallet af heste i Danmark fra 650.000 til omkring 50.000. Bekymringen viste sig dog at være ubegrundet. For i de seneste 50 år er hesten vundet frem som familie-, hobby- og sportsdyr. I dag skønnes der således at være omkring 180.000 heste i Danmark, hvor omkring 3% af danske husstande har en hest. Det er hold og brug af disse familie-, hobby- og sportsheste, vi i dagens podcast skal diskutere ud fra to etiske perspektiver. Et særligt fokus vil være på aflivning af heste. Selv om hesten i Danmark har en høj status, ses den stadig af mange som et brugsdyr, som det er OK at aflive, når den ikke længere tjener sin funktion.

I studiet er vi de sædvanlige to etikere, Mickey Gjerris og Peter Sandøe. Mickey vil i dage være dydsetiker, mens jeg selv vil optræde som nytteetiker. Husk, at vi her taler, ikke som os selv, men som repræsentanter for to vigtige etiske tankegange. Vores mål er ikke at overbevise om vores respektive standpunkters fortræffelighed, men at bidrage til forståelse af de to tankegange.