Kvantesensoren mærker livets puls

Forskere fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, har fjernet en central forhindring for at udvikle ekstremt følsomme sensorer baseret på kvanteteknologi.

Overvågning af et fosters hjerteslag og andre sensitive medicinske undersøgelser er eksempler på potentialet i kvantesensorer. Da denne form for sensorer udnytter fænomener på atomart niveau, kan de være langt mere nøjagtige end de sensorer, vi kender i dag. Forskere fra Niels Bohr Institutet (NBI), Københavns Universitet, har overvundet en væsentlig hindring for udvikling af kvantesensorer. Deres resultater er offentliggjort i det internationalt førende videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Alle biologiske processer omfatter variationer i magnetfelter og elektrisk ledningsevne i væv. Variationerne er ganske små, men en kvantesensor er i stand til at registrere dem. Imidlertid er det en stor udfordring at skelne mellem de signaler, man interesserer sig for, og forskellige former for støj. Det er dette problem, som NBI-forskergruppen har bidraget til at løse.
”Kvantesensorer er en af de første anvendelser af nanoteknologi. Vores resultater bringer kvantesensorer tættere på at blive realitet. Jeg forventer, at vi vil se de første anvendelser i løbet af et par år,” siger professor på NBI Eugene Polzik, som er førsteforfatter til den videnskabelige artikel.
Udover hjerteproblemer er der en række andre tilstande i kroppen, som er relevante at følge med kvantesensorer. Et eksempel er hjerneundersøgelser. Vel at mærke kan tilstandene følges uden nogen som helst indgreb eller anden belastning for patienten.